Rygterne omkring nytilkommere i AGF er efter oprykningen blev sikret allerede startet. Der er næppe nogen tvivl om, at AGF skal have en angriber. Her mener Stephan Petersen, at hans tidligere holdkammerat fra FC Nordsjælland, Morten Nordstrand, vil passe godt ind i truppen.
– Vi har brug for en angriber. Peter Graulund har været rigtig god og haft en stor betydning. Vi har også et par gode unge angribere, men det er klart, at hvis Peter må sidde udenfor, kommer vi nok til at mangle noget på toppen. Jeg synes, Morten Nordstrand kunne være et godt indkøb. Han har de kvaliteter, der skal til. Han scorer mål og er rigtig god til at stå det rigtige sted, siger Stephan Petersen til Tipsbladet.dk.
AGF-kantspilleren nævner såmænd også Morten ‘Duncan’ Rasmussen som et godt valg, men har forståelse for, at han formentlig er for dyr.
Foto: FCN.dk
Skriv et svar