AGF-direktøren, Jan Christensen, er både glad og lettet over AGF’s tidlige oprykning. En oprykning der skete efter sejren over Skive – hele 5 kampe før sæsonens afslutning.

Klubben kan nu se frem til en travl sommer hvor sponsoraftaler og økonomiske strategier skal planlægges. Noget der unægtelig er lettere, når man befinder sig i Superligaen. En liga, hvor der uden tvivl er større økonomiske muligheder end man finder i divisionerne. Han understreger at det nu er en hel del sjovere at planlægge økonomien for det kommende år, end sidste år på samme tidspunkt, da frygten for 1. division var en realitet.

– Det er en fantastisk fordel for os, at vi er rykket op så tidligt. Nu har vi alle muligheder for at få kontaktet vores samarbejdspartnere og potentielle sponsorer, så vi på en god måde kan få præsenteret det produkt, vi kan tilbyde i Superligaen, siger Jan Christensen til Aarhus Stiftstidende og fortsætter:

– Det er unægtelig sjovere at lave en fondsbørsmeddelse, når man ligger nummer et og har udsigt til økonomisk fremgang, end når man lige er rykket ud af Superligaen.

Opholdet i 1. division skulle eftersigende have kostet et sted mellem 33 og 37 mio. kroner. Det er penge, som Jan Christensen og klubben nu skal på markedet efter. Hullet skal, ifølge direktøren, dækkes ved hjælp af en større indkomst fra TV-pengene, større opbakning fra sponsorerne og ikke mindst tilskuere på stadion. Angående tilskuerne er Jan Christensen dog fuld af optimisme:

– Da vi rykkede ned havde vi omkring 12.000 i gennemsnit. I år har vi haft omkring 7000. Men når der kan komme over 9000 til en kamp mod Hobro en kold martsdag, viser det, at interessen for os er stor, så jeg er optimistisk, siger Jan Christensen og slutter med at konstatere, at balance i budgettet er vigtigere end spillerindkøb, men siger dog også, at hvis Brian Steen og Peter Sørensen kommer med en ønskseddel, bliver det taget til efterretning.

Foto: AGFFodbold.dk

4 KOMMENTARER

  1. Det modsatte ville også være hovedløst at melde ud, kan man sige. JC har jo ansvaret for at virksomheden fremstår professionel… Vi må dog sige at hans udmelding nok ikke er sød musik i fansenes ører..

  2. Jeg er uenig. Gode spiller indkøb og dermed højst sandsynligt mere succes og en god ligaplacering giver mere sponsor/tilskuer/tv interesse og dermed flere penge i kassen. Køber vi derimod ikke ordentligt ind og får en middelmådig trup som rykker ned igen næste sæson, så er vi IGEN på røven rent økonomisk.

  3. Ahh Freil, hvor længe har du fulgt AGF? Det der med at købe ind i håb om sportslig succes har ikke rigtig fungeret. Ideen er udemærket, men hvis den sportsligesucces udebliver (som sidste sæson) ja så hænger man pludselig på nogle vanvittige udgifter, der på ingen måde matcher indtægterne. Det svarer lidt til at købe aktier for lånte penge.

  4. Vi har efter min mening endnu ikke haft en sæson, hvor vi har haft et rigtig stærkt hold. Sidste år havde vi et udmærket hold, som burde være dygtige nok til at overleve, men jeg snakker om et hold der kan slå sig fast i en top 6.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here