Har AGF fået sin egen spindoktor? Den tanke kunne man godt få efter nogle af de udtalelser, som sportschefen er kommet med til pressen i den senere tid. Duncan er for dyrt er en af dem.

Morten Duncan Rasmussen fører sig frem i AaB i øjeblikket, hvor han efter en lidt sløv start deroppe, har fået hul på bylden og scorer mål på både samlebånd og straffespark. AaB lejede ham kort efter nytår, fordi de havde hårdt brug for at forstærke sig. Duncan har kontrakt med Celtic, der ikke ønsker at bruge ham (læs eventuelt mere om dette i særskilt artikel). Af artiklen fremgår, at prisen for at købe Duncan angiveligt er omkring 7,5 millioner kroner.

Både AaB’s sportschef Lynge Jakobsen og nu også Brian Steen har udtalt, at Duncan er for dyr. Jeg vil ikke kommentere yderligere på, hvad de gør og har gjort oppe i Aalborg. Men Brian Steens udtalelser interesserer voldsomt. Og når han siger til pressen, at Duncan er for dyr, er det så spin?

Hvis Brian Steen ved, at klubben ikke kan (vil) bruge op imod 7,5 mio. og samtidig ved, at skotterne (de er jo ikke skotter for ingenting) næppe kan presses ret langt på prisen, er udtalelsen Duncan er for dyrt en måde offentligt at afskrive ham på.
Omvendt er signalet om at Duncan er en interessant spiller for AGF, men at man ikke kan betale prisen på de 7,5 mio. og samtidig er klar over at Celtic gerne vil af med ham, måske spin. Af taktiske grunde kan det nemlig være ønskeligt, at sælgeren (Celtic) – inden eventuelle konkrete forhandlinger går i gang – er klar over, at den pris de forestiller sig, er urealistisk høj. Derfor kan udtalelsen være spin.

I det hele taget er medierne en vanvittig vigtig brik i kommunikationen med omverdenen. Det gælder både for klubberne men også for spillerne. Og til alt held er AGF næsten altid en god historie for medierne. Og til lige så stort held er AGF også en god historie for spillerne. Fx havde Ekstra Bladet en artikel om, at AGF jagter fem navngivne spillere, herunder Duncan og Tommy Bechmann. Næsten sideløbende kører der artikler der går på, at AGF er i dialog med Kim Aabech. Alle disse tre spillere har selv været i pressen og kaldt AGF for en interessant klub. Er det i virkeligheden forhandlingerne der er gået i gang via medierne?
En anden spiller, der i dag er i medierne med budskabet om, at îSuperligaen er interessantî er Søren Larsen. Han bliver dog ikke nævnt i sammenhæng med AGF, men det lyder næsten som om han frier til FCK eller i hvert fald en af de klubber der måformodes at skulle spille om pladserne i Europa.

For os, der er mere end almindeligt interesserede i AGF, er det vildt interessant at følge mediernes skriverier om klubben i disse dage. Og jeg tror, at Brian Steen er meget bevidst om, hvordan han kan bruge medierne.

11 KOMMENTARER

  1. Det er vel et meget gammelt og velkendt kneb at underbyde lidt på spillere? Det er der vel ikke noget helt vildt nyt i?

  2. Der er ingen tvivl om, at alle Sportsdirektører i Danmark, pånær Carsten V Jensen, benytter pressen til at forhandle. Selvom det i princippet er købers markedet, er alle klubberne – igen pånær FCK – så pressede, at de benytter spin i det omfang det er muligt.

    Med hensyn til Morten Duncan Rasmussen, som jeg enormt gerne så i AGF, så tror jeg også Brian Steen Nielsen benytter sig af pressen.

    Jeg tror dog ikke det er for, at påvirke Celtic, for jeg tror for det første ikke, at de bekymre sig om de danske aviser, ej heller bekymre sig om hvor Morten Duncan Rasmussen sælges til. Jeg tror ærligt talt bare, at Celtic ser det her som forretning og ikke andet, så hvis Røde Stjerne Beograd byder 100.000,- Dkr mere end AGF, så taler de med dem først.

    Jeg tror derimod, at Brian Steen Nielsens udtalelser mere ellers mindre er et nødråb til erhvervslivet i Aarhus om, at hvis klubben skal have den fortabte søn hjem, så skal det være på et player sponsorat.

  3. Jeg vil helst undgå player-sponsorater, hvilket Jan Christensen også har udtrykt, at han helst vil. Dog er det klart, at hvis valget står mellem at få Simon Christoffersen fra HB Køge, hvor vi selv finansierer eller at få Duncan, hvor vi får hjælp til finansieringen, så er valget let.

    Jeg har dog et håb om, at Brian Steen laver “en Nando Rafael” (altså henter en relativt ukendt klassespiller), da jeg synes at Duncan er alt for dyr. Dog kan man jo håbe, at Celtic kan forhandles meget ned, for Duncan er lige den type, AGF mangler, mens det jo også er et stort plus, at han kender klubben og har hjertet her (hvilket han selvfølgelig har på trods af det sproglige frispark, han lavede for nogle år siden, da han spillede i Brøndby).

  4. Hvis Brian Kniv har en spindoktor, havde han vist fri i mandags.
    For den udtalelse han gav på Rådhuset var ikke for smart.

  5. Det BSN sagde på rådhuset var grebet ud af en sammenhæng og har intet med AGF´s målsætning at gøre.
    Det er kun fordi Stiften manglede en god historie at der blev lavet en sag ud af det.
    Men det er jo ikke BSN´s skyld at Stiften går EB i bedene hvad angår sensations journalistik.

      • Det er jo stort set umuligt at forhindre hvis der ikke skal mere til end det der er sket her, spindoktor eller ej.
        Ligegyldigt hvor forsigtig man er, kan man altid rende ind i en nævenyttig journalist der mangler en historie og derfor fortolker(digter) på nogle hurtige bemærkninger i en situation hvor stemningen er høj.

  6. Hmm.. Hvorfor skriver alle, at Duncan er typen, AGF mangler? Grunden til, at de ikke vil have ham i Celtic er, at han ikke har den rette indstilling, at han simpelthen tager for let på det, jeg tror i artiklen, der også gerne skulle være at finde her på sitet, en “pub-player”.. Hvis han ikke gider at give den fuld gas i en klub som Celtic, vil jeg egentligt hellere have en anden ind, der gerne giver den fuld gas, uanfægtet hvor mange mål manden så end måtte score i Aab.. Indstillingen er alt, og lige nu, hvor det lader til at PS har fået indpisket den rette indstilling ind i spillerne, synes jeg, at det ville være skidt at hente en spiller ind, der muligvis kunne forstyrre dette. Jeg er godt bekendt med, at der er en risiko for, at det kan ske med alle spillere, men så hellere med en, i AGF-trøjen ukendt spiller..

  7. hvor når lærer en angriber at kroppen skal ind over bolden når han skyder på mål det er en rædsel at se demskyde mange meter over mål hilsen børge hansen viby

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here