”Meget stort forsvarstalent” – sådan står der på AGFs officielle hjemmeside, hvis man slår Frederik Krabbes spillerprofil op, men det er åbenbart ikke godt nok for de ambitiøse århusianere, der muligvis ikke ønsker at forlænge kontrakten med backspilleren.

Efteråret 2008, Aarhus. Ove Pedersen bliver fyret som cheftræner i AGF, og afløseren bliver præsenteret i form af Erik Rasmussen. Det er et opbrud med de klassiske dyder som fight og gejst som nu skal erstattes af poleret og teknisk fodbold. Frederik Krabbe er fast mand under Pedersen, da han om nogen er synonymet med fight, men med den nye cheftræner præsenteret ligner det et exit for den unge AGF’er, der ikke umiddelbart ligner en offensiv back som Rasmussen foretrak.

Krabbe overraskede dog alle – og højest sandsynligt også ham selv. Den unge back tog den nye taktik til sig, viste hidtil usete kvaliteter frem i banen, og begyndte mere og mere at ligne kammeraten og medspilleren Michael Lumb, der huserede på den modsatte back. Formen toppede i efteråret 2009, hvilket det højtrespekterede GF-Forum.dk valgte at belønne med titlen som ”Efterårets AGF-spiller 2009”.

AGF snakkede i løbet af foråret 2010 med Krabbe om en forlængelse af kontrakten – selvfølgelig fristes man til at sige. En nedrykning sat dog en stopper for alle forlængelser, hvorefter det primært handlede om at slanke truppen. Inden parterne nåede at genoptage forhandlingerne blev Krabbe skadet – oven i købet i sin nye cheftræners debut, og dermed blev udsigterne med et trylleslag mere dystre for forsvarsspilleren.

Krabbe har i 2011 gjort comeback, og har flere gange fået chancen fra start, hvilket har efterladt et fornuftigt indtryk. Alligevel har AGFs sportslige ledelse udtalt sig skeptisk omkring en forlængelse med back-spilleren, hvilket i mit hoved er ubegribeligt. Manden har 48 u-landskampe på CV’et, har spillet 127 kampe for AGF og scoret fem mål i den hvide trøje. Det er altså et imponerende CV for en mand på 23 år!

Han har derudover vist sig som en alsidig og lærerig forsvarsspiller, der uden tvivl vil kunne lære Peter Sørensens spilkoncept med tiden. Selvfølgelig hæmmet af at han var ude hele efteråret, men med den rigtige træning vil han kunne lære systemet ligeså godt som alle andre nye AGF-spillere.

Frederik Krabbe er en af de største fightere AGF har haft – måske siden dengang sportschefen selv huserede på den centrale midtbane, og selvom fight ikke kan bære alene, så er det i hvert fald en vigtig egenskab for en ung forsvarsspiller.

Måske når Krabbe ikke sit gamle niveau, men jeg mener at en kontraktforlængelse vil være en investering som AGF skal og bør foretage. Krabbe har et stort AGF-hjerte, og har vist han nemt kan begå sig på Superliga-niveau, så i min verden er det en no-brainer.

Brian Steen Nielsen skal forlænge med Frederik Krabbe! Hvis det modsatte bliver tilfældet, og AGF vitterligt vælger at smide guld på gaden, så vil han altid blive husket for sin unikke indstilling til tingene, og ikke mindst det legendariske udligningsmål i Viborg tilbage i 2006, hvor en skadet Krabbe steg til vejrs og headede sin første AGF-scoring ind.

29 KOMMENTARER

  1. Jeg så ikke den nævnte kamp imod Viborg, så jeg vil altid huske ham for denne redning i en kamp imod Vejle hvor han hopper op og tager fat i overliggeren for at heade en bold væk:

    1.36 inde i klippet:

    http://www.youtube.com/watch?v=x1qfLJATQeo

    En anden kamp jeg altid vil huske er kampen imod RFC, Krabbe har egentlig ikke spillet særligt godt indtil da men så bliver der sparket en hård bold i ansigtet på ham og siden da var han meget angrebsivrig og afdriblede for første gang 3 forsvarere:

    Situationen er desværre ikke med i denne sammenklipning af kampen:

    http://www.youtube.com/watch?v=j4LtEHpDZQY&feature=related

    • Gode klip du fremhæver, og kan godt huske kampen mod Randers FC, hvor Krabbe i en halv time var verdens bedste wing back!

      Forresten. Sejrsmålet mod Brøndby må man heller aldrig glemme!

  2. Jeg er meget enig i denne blog – At smide en u21-spiller ud er hul i hovedet! Krabbe skal nok få succes ligemeget hvor han ender

  3. Jeg synes især at det er en dum situation at sætte sig i når, man nu ikke rigtigt har nogle gode alternativer. Sorin er vel nærmest den eneste seriøst bud ud over Krabbe til højre siden.
    Jerry er i min optik ikke et superliga emne til vores forsvar. Krabbe har vist at han kan levere varen. Dog har han stadig langt endnu. Men hellere en ny rigtigt god angriber end at smide Krabbe væk og hente en erstatning.

  4. Frederik Krabbe lider, som blandt ander Alexander Jackson Møller, under at han er en for lille midterforsvar, der som senior bliver flyttet ud på backen.

    Problemet er, i mine øjne, i ligeså høj grad hos ungdomsrækkerne. Når man har et så stort talent som Krabbe (eller Jackson for den sags skyld), og de har den størrelse de har. Så gør man dem en bjørnetjeneste ved udelukkende, at lade dem spille midterforsvarer. Det er intet problem i ungdomsrækkerne, at være dominerende overfor de angribere man bliver stillet overfor. Når spillerne så bliver seniorer, så skal de derimod spille over Frank Kristensen, Dame N’Doye, Morten Skoubo, Tim Janssen osv., og så er de fuldstændig prisgivet!! Jeg mener derfor, at man med talenter som f.eks. bør spille dem på andre pladser, f.eks. højre back eller defensiv midtbane hvor de har større chancer for, at slå igennem. Eksempelvis som man så med Kasper Povlsen.

    Når det er sagt, så mener jeg også at Krabbe er en bedre back for en oprykker end Lucena og Sorin. Begge spillere er klart bedre en Krabbe offensivt, men også tilsvarende dårligere defensivt. Desværre kommer AGF nok til, at kæmpe for 10. pladsen næste år, så vi behøver spillere der er stærke i hovedspillet, kan skralde igennem i tacklingerne og ikke er bange for at losse bolden ud af kommunen.

    Så Krabbe som backup til en stærk defensiv back, ja tak!

  5. Når AGF er tilbageholdende med at forlænge med Krabbe, tror jeg det skal ses i en større sammenhæng. En økonomisk sammenhæng. Man har fire højrebacks: Krabbe, Sorin, Lucena og Anders Nielsen. Sidstnævnte er lejet ud og koster derfor ikke løn for AGF (tror jeg da nok)

    Krabbe har kontraktudløb til sommer. Hvis man ikke forlænger med ham sparer man lønudgiften. Anders Nielsen ved jeg ikke hvad der skal ske med, men sker der ingenting, kommer han retur og skal have løn. De to andre er på kontrakt og er dermed en lønudgift.

    Nu skal man ikke kun se på spillerne (medarbejdere) som lønudgifter. De er også aktiver. For disse fire gælder, at de står ret lige med udmærkede, men forskellige kvaliteter. Herunder at de i forskellig grad kan spille flere pladser på banen.

    Jeg tror ikke at nogen af disse spillere er ret salgbare. Det betyder at klubben har dem der er på kontrakt lidt endnu. Derfor giver det god mening at lade Krabbe skifte til en anden klub og skabe luft i økonomien til en anden spiller. Hvis GF skulle forlænge med Krabbe ville han blive en merudgift og derfor tælle som en af de to til tre forstærkninger, BSN vist går efter. Krabbe har ikke overbevist mig om, at han forstærker truppen. Ved en kontraktforlængelse med ham, gør han truppen bredere på en plads, hvor vi i forvejen har folk nok. Og det er netop det, som sportschefen ikke ønsker. Han ønsker forstærkninger.

    • Hvilke folk? Artur Sorin? Bevars, han er helt klart en af mine favoritter, men han er den eneste anden højreback i truppen. Lucena skal ikke være back i superligaen, for så bliver han rundbarberet af samtlige modstanderes kantspillere, der har et væsentligt højere niveau, end Lucena har som back. Og Anders Nielsen bliver sikkert ikke i klubben, da der har været småsnakkeri i aviserne (ved godt, at man ikke skal tro alt, hvad man læser) om at Anders gerne vil blive i Sønderjyske, så den oplagte løsning er da at smide ham ud og forlænge med Krabbe. Hellere en Krabbe i Lidt dårligere niveau for en kort periode, end en Anders uden passion for at spille i klubben.

      • Jeg er enig med dig i det meste, undtagen at jeg ikke mener at Krabbe skal have forlænget!

        Sorin holder sædvanligvis et ganske fint niveau. Lucena er ikke back, men har løst opgaven OK mens de var i førstedivision. I superligaen tror jeg også han kommer til kort på backpladsen. Jeg ser ham selv mere som gardering på midten. Han er ikke længere starter der med Kasper P., Martin og Hjalte i truppen. Lucenas styrke er, at han kan spille på rigtigt mange pladser.

        Og selvfølgelig skal Sønderjyske beholde Anders Nielsen, hvis de vil.

        Uanset alt dette, mener jeg – som nævnt – ikke at Krabbe skal have forlænget. Find en stærkere back end ham.

      • Kan ikke forstå hvofor du hellere vil have Sorin på backen end Lucena.
        Sorin er faldet fuldstændigt igennem, når han har spillet backen i Superligaen. Det var en af grundene til at han blev lejet ud. Lucena viste i pokal kampen mod FCM, at han godt kan følge med.

        Kan man komme af med en af de 2 og hvis Anders Nielsen ikke vender tilbage, så skal vi forlænge med Krabbe. Men sker det ikke så står vi med 4 spillere til højre back, hvilket er 2 for mange

        • Det er jo kun 2 for mange indtil alle skaderne, der altid synes at komme for AGF i forårssæsonen af suppen, indtræder.. Til den tid vil vi så stå og mangle spillere til den plads. Jeg ser hellere Krabbe end Anders Nielsen blive i klubben..

  6. det kan godt være han stadig laver mange frispark, men i skal huske på at han er en sand gentleman – gentleman krabbe, der ikke længere laver sindsyge tacklinger til rødt kort..

  7. jeg er i øvrigt enig i bloggen, forlæng for fa’en, vi får ikke nogen bedre end ham i dette transfer-vindue..

  8. Må indrømme at jeg ser en forlængelse af Krabbe som penge ud af vinduet…

    Sidste sæson i Suppen viste han absolut ingenting, han bliver overrendt konstant, og dermed laver han alt for mange dumme frispark.

    Offensivt viser han intet, han er god til at komme med frem men indlæg som er gode det er en by i Rusland somme tider.

    Derudover mener jeg helt seriøst at smide over en halv million i lønninger afsted efter en bare fordi han har et GF Hjerte jamen det er jo hamrende useriøst når man ser på virksomheden AGF som har kæmpe underskud.

    • Er det så bedre at smide 3/4 million efter en Anders Nielsen, der hellere vil blive i Sønderjyske, end tilbage til AGF?

      • Hvad nu, hvis Sønderjyske ikke vil beholde ham. Det er ikke utænkeligt, at de rykker ned. Hvis det sker, har de måske slet ikke råd til fortsat at leje ham eller købe ham fri.

        AGF har kontrakt på ham, ergo må de betale lønnen til ham hvis han kommer tilbage.

        Hvis han bliver dernede, betale de vel hans løn. Eller hvad mener du egentlig?

    • “Sidste sæson i Suppen viste han absolut ingenting, han bliver overrendt konstant, og dermed laver han alt for mange dumme frispark.”

      Brian, dit udsagn hér er simpelthen så forkert som det kan være – om ikke andet så subjektivt og i hvert fald ikke objektivt..

      Jeg kan ikke gennemskue, om du er ignorant eller bare har en elendig selektiv hukommelse, men du skal ikke engang grave dybere end den artikel du kommenterer på for at finde, at netop Krabbe blev kåret til efterårets bedste spiller i vores sidste sæson i ligaen.

      Så kan du mene hvad du vil om hans indsats i foråret, men jeg synes i den grad det er urimeligt at hænge ham ud for et helt holds pinlige indsats – træner inklusiv..

      Jeg bakker 100% op omkring artiklens udtryk, og jeg bliver ekstremt skuffet over BS og PS, hvis det ender med, at Krabbe forlader os.

  9. Krabbe er hvi af hjerte og har spillet mange kampe for GF… Men man kommer heller ikke udenom at AGF er en forretning hvor det handler om at tjene penge og hvis man ikke synes at der er en medarbejder som gør sit arbejde godt nok eller ikke kan bruge personen ja så må man jo skifte den person ud ligemeget hvor meget man holder af den person. Det samme med Krabbe han er en god spiller men vil heller have en spiller som får lidt mere i løn men som så er bedre end ham

  10. Ny højreback tak. En med samme kvaliteter som Adam E. Syntes Krabbe laver alt for mange fejl og frispark. Krabbe er ikke god nok til Superligaen. Han bliver alt for nem at komme forbi med de spiller der render rundt i superligaen fortiden.

  11. Han er ikke dygtig nok offensivt og det er efterhånden mere end 50 % af backspillet. Ok til at de ikke forlænger med Krabbe.

  12. skal forlænge med krabbe han skal nok komme op på sit gamle niveu kan godt lide hans rusch op af banen på plus hans hurtighed i forsvaret enig med mange man smider ikke guld på gaden ellers sælger jeg mine aktier

  13. En ting er helt sikkert: Krabbe kommer ikke til at blive overløbet af de spillere der er i superligaen, muligvis Krohn-Dehli og Grønkjær, men det er der sgu mange der bliver.
    Jeg synes godt nok også at der skal forlænges med Krabbe. Han er meget bedre end både Lucena og Anders Nielsen, og jeg ser ikke længere Sorin som højreback!
    Jeg synes man skulle gøre en indsats for at komme af med Lucena og muligvis Anders Nielsen, da de ikke har niveauet. Lucena er blevet alt alt for langsom, og er ikke så god offensivt som så mange vil gøre ham, og jeg synes virkelig ikke Anders Nielsen har vist noget som helst. Hverken for os eller for SE!

  14. @Kim .. nu du siger Eckersly går jeg med bange anelser om at han ikke er god nok defensivt i suppen, så hvis det stod til mig havde vi en Krabbe på hver back

  15. Det er simpelthen ufatteligt. GF er ikke det samme uden ham.
    Jeg kan kun være enig med Bubber. Det skyldes flot spil, solidt spil og en super gejst.
    Hvorfor smider man sådan en spiller væk?!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here