Som bekendt er AGF ude efter en angriber til næste sæson i Superligaen. Flere spillere er blevet nævnt i rygtebørsen, men Aarhus Stiftstidendes redaktør, Jan Schouby, erfarer at aarhusianerne er ude efter FCK-angriberen, Morten Nordstrand.
– Jeg er sikker på, at de vil gøre, hvad de kan, for at hente en decideret angriber. Jeg ved, at Morten Nordstrand, står højt på AGFs ønskeliste, siger Jan Schouby til Onside.dk.
Derudover vil AGF ifølge Jan Schouby hente en højreback. I øjeblikket råder AGF over Jerry Lucena, Arthur Sorin og Frederik Krabbe, der kan dække pladsen. Men klubben vil hente en decideret højreback.
– De jagter også en højreback. De har brugt Jerry Lucena, som har gjort det fantastisk i 1. division, men han er ikke en decideret back. Det er sjældent, at han suser til baglinjen og slår den indover. Han er stabil, god med bolden og god i defensiven, men han er måske ikke lige den oplagte back-type, siger Schouby og fortsætter:
– Ham (Arthur Sorin, red.) har man prøvet i Superligaen, men han holder ikke. Han har slet ikke klassen til at spille med i Superligaen, lyder det Schouby, der slutter af med en kommentar om Krabbe:
– Frederik Krabbe bliver nok skudt afsted. Han virker som en spiller, der trænger til at få nye udfordringer, siger redaktøren.
Foto: FCK.dk
Den ene dag er det den ene, og så en ny dag så er det en anden.
jeg venter bare, og ser hvad der sker.
Hvorfor fanden holder Jan Schouby ikke bare kæft? Først var det Duncan, så var det Bechmann, så var det bestemt ikke Duncan og nu er det Nordstrand.
Tænkte jeg også på. Han risikere at ødelægge klubben chanver for at gøre en god handel. Ved godt at det ikke er hans job at holde oplysningerne for sig selv, men et bedre hold giver flere solgte aviser pga mere succes som folk vil læse om
Jan er jo ligesom os andre, og den exponering han giver AGF, er med til at vi er Danmarks 3 mest populære klub. Alle, gentager alle har deres mening om vort hold og hvem vi skal købe, og lad ham bare gætte, synes selv at det er spændende læsning. Hører man nogensinde om hvem FC rødvin eller Fiskerne har i kikkerten, ikke med mindre man bor der. Og det ødelægger i mine øjne intet at han gisner om hvem vi skal købe.
Personligt ser jeg Nordstrand som den bedste spiller der har været rygtet til AGF i år. At hente ham ville være noget af et scoop. Han har alderen og målfarligheden med sig.
Nordstrand er i hvert fald den jeg helst ville have til klubben, selvom jeg næppe vil klage over de andre vi har hørt om. Han plejer at være meget farlig foran kassen i Superligaen, så det kunne være et meget interessant bekendtskab.
Om det så er realistisk eller om vi er hans førstevalg er en anden sag, som jeg ikke selv kan vurdere.
Synes det er spild at hente en back. Mener Sorin må være god nok. Ellers skal han i hvert fald væk. Sammen med Krabbe. Så kan man hente en ny og bruge Lucena når han går i stykker.
Nordstrand lyder mere realistisk end Dunken. Tror dog stadig det bliver Aabech
Sorin er ikke god nok. Han faldt igennem da han fik chancen. Han kan begå sig som stopper i 1. division, men tvivler på om han kan det i superligaen
Feilhaber var vores værste spiller under Erik Rasmussen… Alligevel blev han betragtet som vores mest værdifulde spiller (salgsværdi). Hvad en spiller har leveret under ER har intet at sige, Da vi hentede Sorin blev han betragtet som den 3. bedste back i Sverige. Hvis det ikke er godt nok til en oprykker, så har vi vist urealistiske ambitioner.
Personligt har jeg stor tiltro til at Sorin kan levere under de forhold der er nu. Og jeg mener også han er den bedste back i truppen. Uanset hvad så er det nok ikke klogt at beholde Lucena, Krabbe og Sorin. Og med min mening om Sorin og alles kendskab til at Lucena både kan begå sig på back og midtbanen, kan jeg kun se at AGF vælger at IKKE forlænge med Krabbe.
Henter man en ny back tror jeg der er 2 af de spillere der ryger.
Nordstrand er uden tvivl den mest spændende blandt de realistisk mulige spillere, der er rygtet til GF. Han er stadig forholdsvis ung. Han er lidt samme type som Graulund, så det ville være oplagt at hente Nordstrand ind og have ham til når Graulund om et år stopper sin gloværdige karriere.
Drop Duncan – Nordstrand skal hentes!
Nordstrand har ingen kommentarer til rygterne:
http://www.kanalsport.dk/index.php/tv/clip_id=40212
For mig virker det lidt besynderligt at han ikke engang kan svare på, om AGF kunne være en spændende klub eller ej.
Måske fordi Nordstrand (I modsætning til Lyngbys hjernedøde direktør) ved lidt om at man helst skal holde sin kæft i aktievirksomheder. Og at ting skal meldes til børsen først. Nu er lyngby vist ikke aktienoteret, men Birgit Aaby er og bliver en klovn.
Jeg ved ikke nok om Nordstrands boldegenskaber pt., men han er i mine øjne bare en lille dreng.
Vi skal sgu da have en som vil slås, sgu da ikke to dværge på toppen.
Måske er han en lille dreng, men for bare få sæsoner siden, var han topscorer i FCK, til trods for, at han kun kom ind fra bænken og fik de sidste 15 mins hver gang.. Så betyder hans størrelse ikke mig så meget, hvis manden ikke skal bruge mere spilletid per kamp for at kunne nette en 12-14 gange..
Man kan så undre sig over, at FCK ikke ville bruge ham, og kort tid efter lejede ham ud til Holland og nu FCN, men det er vist en anden sag, der har noget med trænerfavoritter at gøre hehe