Hvem er Superliga-forsvarets førstevalg?

AGF’s forsvar har ikke været udsat for de helt store styrkeprøver i løbet af sæsonen. I foråret har Dan Thomassen og Mark Howard oftest været trænerstabens foretrukne makkerpar. Peter Sørensen erkender dog, at det er svært at vælge, hvem der skal styre den bageste kæde i den kommende sæson i Superligaen.

AGF’s cheftræner, Peter Sørensen, går og funderer meget over ovenstående. Til dagens kamp mod FC Fyn var Dan Thomassen og Mark Howard endnu en gang foretrukket. Men cheftræneren fortæller til stiften.dk, at det ikke er sikkert, at det bliver lige så i Superligaen.

– I efteråret var Dan Thomassen så meget skadet, at det var svært at afgøre, om forsvaret skulle bygges op omkring ham. Efter vinterpausen har han heldigvis kunne spillet mere regelmæssigt, så nu er der ved at danne sig et billede af, at Dan Thomassen måske godt kunne være manden, der skal styre defensiven. I hvert fald spillede han en række gode kampe – lige indtil kampen mod Hjørring, fortæller Peter Sørensen.

Dan Thomassen er dog ikke sikker på, at være trænerens foretrukne. Inden træneren udvælger hvem, der skal styre forsvaret, skal han se noget video – noget han allerede er i gang med.

– Inde i hovedet har vi et klart indtryk af, at det er Dan Thomassen og Mark Howard, der er vores bedste duelspillere. Men det er jo slet ikke sikkert, at det i virkeligheden forholder sig sådan. Det kan jo være, at videogennemgangen vil vise noget helt andet. Eksempelvis, at det er Arthur Sorin, som vi skal satse på, siger Peter Sørensen.

Han påpeger desuden, at hvis det gælder opspillet, er franskmanden Arthur Sorin klart den bedste.

– Her har Sorin nogle kvaliteter, som de andre ikke har. I nogle kampe har vi haft nogle problemer med at spille bolden op fra forsvaret, så det er klart også et af de parametre, der skal med i overvejelserne, slutter cheftræneren.


Comments

3 svar til “Hvem er Superliga-forsvarets førstevalg?”

  1. Jonathan Lilmoes Avatar
    Jonathan Lilmoes

    Jeg forstår det ikke. Som jeg ser det, skal Dan T bare kyles ud på røv og albuer. Han er virkelig elendig!!

  2. Hjarne Avatar
    Hjarne

    helt klat det er mark howard der skal satses på er enig med jonathan

  3. Elmayn Avatar
    Elmayn

    Krabbe, Howard, Lucena, Eckersley, Sorin og Kirkeskov.
    Syntes helt klart de 6 er de bedste forsvarsspillere vi har i klubben pt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *