Kasper Povlsen var endnu en gang med fra start da AGF mødte FC Fyn fredag aften. Sammen med Martin Jørgensen udgjorde han midtbanerummet i en kamp der ifølge Povlsen ikke bar præg af total dominans fra nogen af holdene.

– Det var lidt op og ned. Vi kommer lidt skidt fra land. De har faktisk to rimelig store chancer indenfor de første tre minutter, hvor de omsætter den ene til et mål. Det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med, men jeg synes, vi arbejder os godt ind i kampen igen, sagde Kasper Povlsen efter kampen.

Efter 67 minutter af kampen forlod Kasper Povlsen banen til fordel for en midtbanekollega med næsten samme fornavn, Casper Sloth.

– Jeg var ikke træt. Det er træneren, der står for det, og nu var det min tur. Sådan er det. Man vil selvfølgelig altid spille kampen til ende, men sådan skulle det ikke være i dag, sluttede Kasper Povlsen da han talte med Århus Stiftstidende.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here