AGF slog i dag Næstved 2-1, og efter en times spil blev anfører Steffen Rasmussen pillet ud og erstattet af reservemålmand Anders Rasmussen, hvis karriere indstilles til sommer. Det var ikke fordi Steffen Rasmussen var skadet eller andet, men derimod en hyldest for den indsats Anders Rasmussen har leveret i AGF:
– Jeg synes, han har fortjent at få en kamp her. Han har været en fantastisk personlighed i gruppen. Han har været der, når der har været brug for ham. Han er en fornøjelse at arbejde sammen med og er en spiller, man kan regne med. Han har en flot karakter, og jeg respekterer ham meget højt. Jeg synes, det var passende at give en anderkendelse, fortæller Peter Sørensen til AGFFodbold.dk.
Dagens optræden var Anders Rasmussens tredje i AGF-trøjen.
Skriv et svar