Anders Nielsen er muligvis gået i glemmebogen hos mange AGF-fans, idet han i denne sæson har været udlejet til Superliga-klubben SønderjyskE. Her har Anders Nielsen fået en pæn portion spilletid i holdets midterforsvar. Men medmindre Nielsen indenfor den næste måneds tid får et kontraktudspil fra SønderjyskE vender han altså tilbage til Fredensvang frem mod den nye sæson i Superligaen.

– Nu har jeg ikke hørt noget fra SønderjyskE endnu, og derfor kan jeg kun sige, at jeg skal tilbage til AGF. Men det betyder ikke, at jeg ikke ville være interesseret i at blive her. Jeg er faldet godt ind i truppen og på holdet, og jeg har det godt her. Det vigtigste er som sagt, at jeg kan spille fast i Superligaen. Hvor det så bliver, må vi vente med at finde ud af, indtil sæsonen er slut, siger Anders Nielsen til bold.dk.

Forsvarsspilleren er på kontrakt i AGF frem til sommeren 2012.

Foto: Allan Baden / www.badenfoto.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here