Når sommerens transfervindue åbner ved sportschef Brian Steen Nielsen hvad han skal gå efter. Øverst på listen står der nemlig ‘angriber’. Sportschefen erkender, at AGF vil stå svækket, hvis topscoreren Peter Graulund må sidde ude med en skade eller karantæne.

– Det er klart, at vi er yderst sårbare, hvis vi mangler Peter, og det er også derfor, at vi målrettet vil gå efter at hente en angriber i det kommende transfervindue, så vi på den måde kan mindske vores sårbarhed, siger Brian Steen Nielsen til Indkast.dk.

Brian Steen Nielsen ønsker ikke at nævne navne, men antyder at han ikke har ret mange økonomiske midler at gøre godt med.

– Det hele ville være meget lettere at svare på, hvis ledelsen i morgen kommer ind på mit kontor med 10 millioner til nye spillere, men sådan forholder det sig formentlig ikke. Sommeren er lang, og jeg er sikker på, at vi nok skal finde den rette løsning inden sæsonstart, slutter Brian Steen Nielsen.

I rygtebørsen er navne som Tommy Bechmann, Kim Aabech, Morten Nordstrand, Simon M. Christoffersen og Thorstein Helstad blevet nævnt.

2 KOMMENTARER

    • En 34-årig nordmand, som eftersigende skulle have rimelig godt gang i målscoringen i den franske Ligue 2.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here