Målmanden Emil Ousager er kommet til AGF. Selvom Ousager har som mål at nappe startpladsen, er den nuværende første-keeper Steffen Rasmussen ikke bange.

Ousager, som starter i AGF 1. juli, har tidligere været ude at sige, at han har ambitioner om at være førstemålmand i klubben. Steffen Rasmussen ryster dog ikke på hånden af den grund.

– Vi skal have gode folk på alle positioner. Jeg har før oplevet nye folk komme til, så konkurrencen er ikke fremmed for mig. Jeg ved, hvad jeg kan, og hvor god jeg er, siger Rasmussen til bold.dk.

Steffen Rasmussen forstår dog godt, hvorfor Ousager udtaler det, han gør.

– Det ville være tåbeligt og uambitiøst af ham at sige, at han ikke ville have pladsen. Det skal han sige, og jeg har intet problem med det. Men selvfølgelig spiller jeg også fremover, og jeg tror på, at Emil kan være med til at sikre, at jeg holder mig skarp, slutter Rasmussen og siger samtidig, at han håber, at den afgående målmand, Anders Rasmussen, vil fortsætte i klubben.

Steffen Rasmussen har indtil nu vogtet målet i 252 kampe for AGF.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here