Det blev ikke til 15 sejre ud af 15 mulige på hjemmebane i denne sæson for AGF-holdet, efter at holdet kun fik 1-1 mod Vejle tirsdag aften. AGF’s cheftræner var efterfølgende ikke tilfreds med sit mandskabs indsats i kampen.
– Langt under sædvanlig standard. Vi havde ikke energi og overskud til at kunne sætte os på spillet. Derfor går Vejle ind på banen og dominerer. De havde chancen, det er klart. De går ud og folder sig ud, gør deres bedste og er også bedre end os i størstedelen af kampen i dag, synes jeg, siger Peter Sørensen til TV2 Sport efter kampen.
AGF spiller sæsonens sidste kamp på søndag, hvor Peter Sørensen og co. skal en tur til HB Køges hjemmebane.
Skriv et svar