Vejle Boldklub – der til næste sæson fusionerer med Kolding FC – er med to runder igen fire point fra oprykning, og det ser derfor ud til, at det bliver HB Køge der stiger på elevatoren sammen med AGF, når turen går mod den højest liggende etage i dansk fodbold, nemlig Superligaen. I en kommentar beskriver Fredericia Dagblads sportsredaktør, Flemming Linnebjerg, sin naive drøm om, at AGF i aftenens kamp i sympati for Vejle vil lade klubben hente en sejr på NRGi Park.

Følgende er et uddrag af Flemming Linnebjergs kommentar i Fredericia Dagblad.

Lad os nu sige, at århusianske AGF tænker: Vi skal have VB med op i Superligaen, fordi klubben i lighed med os er en stolt gammel fodboldsvend i Danmark.

Så kan det være, AGF skruer lidt ned for charmen i aftenens kamp i Århus mellem AGF og VB. Det betyder så måske, at vejlenserne vinder kampen. Hvis så HB Køge taber til FC Fyn, som spiller for sin eksistens i rækken, er der blot et enkelt point mellem HB Køge og VB inden sidste spillerunde. (…)

Nu tror jeg ikke, AGF tænker som nævnt ovenfor. Jeg er sikker på, at AGF ‘s cheftræner Peter Sørensen ikke taber en fodboldkamp med vilje. Slet ikke til sin tidligere klub VB. Derudover indikerer AGF ‘s statistik på hjemmebane ikke, at der venter tre point på VB i Århus. (…)

Kampe mellem AGF og VB er, og har altid været, klassiske og velbesøgte opgør mellem to af landets stolteste fodboldsvende. Måske tænker de på det i AGF i resten af denne uge. Det er VB’s chance. Jeg tror, tanken er naiv, men tænk nu hvis.

6 KOMMENTARER

  1. “Lad os nu sige, at århusianske AGF tænker: Vi skal have VB med op i Superligaen, fordi klubben i lighed med os er en stolt gammel fodboldsvend i Danmark.” – Lige præcis det der, er et elendigt argument for noget, der alligevel aldrig ville ske. Vejle er jo netop fra næste sæson IKKE længere en stolt, gammel klub.
    Derudover tror jeg heller ikke, Peter Sørensen (eller andre trænere) taber kampe med vilje. Uanset hvilken klub, det så er i mod.

    • God pointe, du der fremhæver. Med den kommende fusion in mente, er de ikke længere en traditionsklub. Og selvfølgelig taber GF ikke med vilje.

  2. Lorte Vejle. Der er bare ingen undskyldning der er stor nok til at sælge sin sjæl til naboen for dermed at tro på bedre tider. Hvor ville VB være idag hvis de havde haft de fem point de har sat til mod Kolding??? Ja nemlig ja, ret tæt på suppen!!!!
    Fuckhoveder! De skal bare have et nederlag med hjem i aften!!!

  3. Graulund siger det ganske godt i JP:

    “Vi burde ikke få indflydelse på oprykningen. Mon ikke HB Køge klarer det selv? Holdet er fire point foran Vejle, og der er kun seks point at spille om. Vejle er selv skyld i det, hvis det kikser. Holdet har smidt fem point imod Kolding, som klubben skal fusioneres med efter sommerferien. Det er nærmest en joke. Det var vist aldrig sket i Italien, hvis du spørger Martin Jørgensen,” siger Peter Graulund til JP Aarhus.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here