Skal man tro 1. divisions topscorer Peter Graulund – der tidligere har spillet i Vejle Boldklub – så er det klubbens egen skyld, hvis den ikke rykker op. Han mener ikke, AGF har nogen indflydelse på oprykningskampen, der lige nu står mellem HB Køge og Vejle – to hold, som AGF møder i denne uge.

– Vi har sikret os oprykning, og så må de andre selv ligge og rode med, hvordan de klarer sig. Det kan godt være, at vi taber en kamp, men det er jo ikke afgørende for, hvem der rykker op. Der er spillet 28 kampe, hvor holdene har kæmpet om point. Mon ikke HB Køge klarer det selv? Holdet er fire point foran Vejle, og der er kun seks point at spille om. Vejle er selv skyld i det, hvis det kikser. Holdet har smidt fem point imod Kolding, som klubben skal fusioneres med efter sommerferien. Det er nærmest en joke, siger Peter Graulund til Jyllands-Posten.

AGF spiller i aften, tirsdag, mod Vejle, og søndag venter udekampen mod HB Køge. Vinder Vejle i aften, og HB Køge taber til FC Fyn, er der endnu liv i oprykningsopgøret. Så afgøres det i sidste spillerunde søndag. Her spiller Vejle hjemme mod Skive.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here