TV2 Sport bragte mandag en artikel hvori de hævdede, at Morten ‘Duncan’ Rasmussen ville vende tilbage til Fredensvang i dette transfervindue. Angiveligt skulle en sponsor stå klar med økonomiske midler til at dække både transfer samt lønomkostninger, men denne historie skyder AGF’s sportschef helt til jorden.

– Jeg kan kun grine af den historie, som TV2 Sport havde for nylig med, at vi skulle være meget tæt på at hente “Duncan”. Der er ikke et gran af sandhed i den historie. Vi har ikke en økonomi, der gør det muligt at hente “Duncan”. Han er alt, alt for dyr. Så kan det være, at tingene ser anderledes ud til august, hvis en eller flere sponsorer finansierer det, men som det ser ud nu, er det umuligt, siger Brian Steen Nielsen til tipsbladet.dk.

Sportschefen fortalte tidligere i dag, at forhandlingerne med Kim Aabech var brudt sammen, efter at Lyngby-spilleren – ifølge Brian Steen Nielsen – havde handlet uprofessionelt. Dermed er både Aabech og ‘Duncan’-rygterne altså blevet officielt afkræftet fra sportschefens side.

7 KOMMENTARER

  1. Hvordan dælen kan de historier overhovedet opstå? TV2Sport kan da ikke i ramme alvor opfinde historien om Duncan. De må da have den et sted fra…

    Jeg forstår godt, at Aabech bliver rygtet tæt på GF for det var jo sådan det var, men glippede så til sidst alligevel.

    • For mig at se er hele forløbet omkring Aabech-historien i virkeligheden ret simpelt. Stiften har fået et tip om at Aabech skulle til lægetjek og møde med AGF mandag morgen, og da de så bringer artiklen efter dette tidspunkt tager de så for givet, at lægetjekket er overstået, samt at mødet er afholdt. Det de så ikke har fået med inden de bringer det er, at Aabech udeblev fra begge dele, og at han dermed har stillet sig selv i ekstremt dårligt lys i AGF. Dette prøver han så at redde med, at AGF ikke ville vente med at få svar. BSN gad ikke finde sig i hans opførsel, da det ville være at spille lidt fallit…. Dette er min version af forløbet, set udefra.

      • Din version af forløbet i Aabech-sagen er jeg meget enig i.

        Men min undren handlede faktisk mest om den ret klare nyhed, som TV2Sport lancerede, om en sponsor der ville gøre det muligt at hente Duncan. En sponsor der ville betale både transfer og løn. BSN afviser at der noget som helst i denne historie. Hvordan kan TV2Sport så lancere nyheden så skråsikkert?

        • Hvis Marc Rieper sidder over en Guiness og forhandler med Celtic lige i øjeblikket vil det være ret dumt hvis der florerer historier om at pengene er fundet til at møde Celtics krav, det er bedre at underspille for at presse Celtic ned i pris.

          Tussefar skrev i replikboksen på mtac.nu i går at prisen skulle være 1 milioner euro og med en 15% videresalgsklausul, en anden beskrev at Marc Rieper forhandler på vegne af bestyrelsen (jeg undrer mig lidt over at BSN ikke i det mindste er med i Skotland).

  2. “vi har ikke en økonomi, der gør det muligt at hente “Duncan”. Han er alt, alt for dyr. ” hvor meget får de agf spillere egentligt og hvad forlanger duncan?

    • Det er sikkert 100% rigtigt, men i dette tilfælde er det en sponsor som køber Duncan og betaler lønnen

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here