Søren Berg kom til AGF fra nynedrykkede Randers FC i vinterens transfervindue. Et skifte der umiddelbart har været en succes, idet offensivspilleren har fået en del spilletid samt scoret fem mål. Formanden for AGF Fanclub Aarhus spår en yndlingerolle for Søren Berg blandt AGF-fansene.
– Vi har modtaget Søren Berg med åbent hjerte. Han er en spiller, vi gerne havde set komme til AGF før, og man var træt af det dengang, da Randers fik ham. Han har indfriet forventningerne. Han fighter jo for sagen og spiller sjældent en dårlig kamp. Det er måske noget, de unge spillere kunne lære noget af, siger formand for AGF’s officielle fanklub, Jan Jensen, til Tipsbladet.dk.
– Han viste glimrende detaljer mod Skive og har potentialet til at blive publikumsyndling, men som du måske ved, skal der heller ikke meget til for at blive det i AGF, siger Jan Jensen.
Han var såååååååååååå ring mod Vejle…
Det var de allesammen nu
Er bange for, at hans alder og mangel på hurtighed bliver hans stopklods for at blive fan-yndling. Han spiller næppe 3 sæsoner mere, så for at blive fan-yndling skal han vist op at score hattrick imod FCK og Brøndby i næste sæson…. Men det skal han selvfølgelig have chancen for før man bedømmer ;)
Der er ikke meget Messi over Søren Berg, det medgiver jeg. Men han er – efter min mening – den spiller i GF’s nuværende trup der har det højeste bundniveau.
Selvom han ikke er nogen elegantier, er han altid garant for en helstøbt indsats i lighed med spillere som Graulund, Kasper Poulsen og Lucena. Og jeg synes ikke han har tendens til at falde ud af kampene, selvom han har en mindre god dag.
En mindre god dag har alle. Nogen oftere end andre. Berg er bare ikke en af dem der har sådan en ret tit.
Synes Berg har spillet fremragende. Han bliver en stor gevinst for AGF med hans arbejdsstyrke og alsidighed.