Den nuværende Hannover 96-spiller Leon Andreasen slår tydeligt fast, at han vil hjem og spille for AGF. I øjeblikket har Andreasens tyske klub stor succes, da de endte på 4. pladsen i Bundesligaen og skal ud og spille Europa League. Leon Andreasen har et år tilbage af sin kontrakt med Hannover 96, og når den udløber er et skifte til AGF ikke usandsynligt.
– Jeg har sagt til Annabel (Leons kone, red), at jeg skal hjem og spille for AGF på et tidspunkt. Men Annabel siger bare, at så må jeg komme og besøge dem i weekenden. Hun laver sjov, men nu må vi se, om vi kan blive enige om det. Jeg skal i hvert fald hjem og spille for AGF. Det vil jeg altså, siger Leon Andreasen til sporten.dk.
28-årige Leon Andreasen har i lang tid siddet ude med en skade, men er til den kommende sæson fit for fight.
Foto: Sportsagency.dk
Skriv et svar