I går offentliggjorde DBU kampprogrammet for den kommende sæson i Superligaen, og for AGF’s vedkommende betyder dette, at holdet møder Lyngby i sæsonpremieren. Klubbens første udekamp bliver spillet i 2. runde i Aalborg. AGF’s målmand og anfører, Steffen Rasmussen, glæder sig over kampprogrammet.

– Det er en god start at få. Kampen mod Lyngby er et af de opgør, som vi skal vinde. Det er et af de hold, som vi skal måle os med i denne sæson, siger AGF-anføreren til Århus Stiftstidende.

– Jeg synes i det hele taget, at begyndelsen ser god ud for os. AaB er bestemt ikke en modstander, der skræmmer mig. Så det ser i det hele taget spændende ud. Jeg er i hvert fald godt tilfreds med, at vi får mulighed for at starte på hjemmebane, siger målmanden.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here