Midt i juli åbner AGF Superliga-sæsonen på hjemmebane mod Lyngby, og dette er altså startskuddet til en sæson med bedre modstandere og bedre forhold, end det de er vant til fra 1. division. AGF-forsvaren Anders Kure glæder sig til at komme i gang.

– Det ser jeg frem til. Det er lutter sjove kampe, og det er dejligt at se i forhold til 1. division. Og programmet ser fornuftigt ud for os, siger Anders Kure.

– Nu har vi mulighed for at komme på tavlen fra starten. Det havde været slemt, hvis vi skulle op mod OB, FCK og Brøndby i de tre første, siger Kure til JP Aarhus.

Anders Kure er med hastige skridt på vej tilbage fra sin skade.

– Nu er jeg så i modsætning til de andre begyndt at trappe op. Jeg løber en del og kan ikke mærke noget i akillessenen. Så nu glæder jeg mig til at komme i topform igen, for det seneste halve år har ikke været sjovt. Jeg vil med på holdet igen, slutter Anders Kure.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here