Mikkel Beckmann er af Randers Amtsavis blevet peget på som et af de varme navne på Brian Steen Nielsens ønskeliste. Dette er dog rygter som Beckmann selv ikke har hørt noget om.

– Jeg kender ikke noget til det ud over det, jeg har læst, efter jeg kom hjem. Det er et rygte, og dem vil der sikkert komme mange af i løbet af sommeren, og jeg ønsker ikke at kommentere på dem så længe, det ikke er konkret. Og det er det ikke, siger Mikkel Beckmann til tipsbladet.dk.

– Jeg har kontrakt med Randers, så det er der min fremtid ligger. Det er ikke tilfredsstillende for nogen at spille i 1. division, men sådan er realiterne. Kommer der et tilbud, der er interessant for mig for Randers, så kigger vi på det, for jeg har stadig en udlandsdrøm i mig. Men det ville være det samme, hvis vi stadig var i Superligaen, så på den front er der ikke noget, der har ændret sig, siger Mikkel Beckmann.

Randers FC-profilen afviser dog ikke Superliga-fodbold.

– Jeg vil gerne spille på højeste niveau, da jeg ikke har den vildeste lyst til 1. division, for det er en helt anden verden end Superligaen, men vi er professionelle sportsfolk, og vi må skele til AGF, der har leveret et godt stykke arbejde og sikret sig oprykning. Vi skal gøre det samme. Men der er ikke noget, der er afskrevet – heller ikke Superligaen. Men det skal virkelig være et godt tilbud, hvis Randers og jeg skal sige ja til det, siger Beckmann.

Foto: Ernst Van Norde

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here