I de seneste år har Faxe Kondi-logoet prydet AGF’s spilletrøje. Nu tager Royal Unibrew, som står bag Faxe Kondi, en pause. I stedet vil spillertrøjen være dekoreret med fagforeningen Kristelig Fagbevægelses logo – Krifa.

Aftalen med Krifa er treårig, men Krifas logo vil kun stå på maven af spillerne det første halve år. Efterfølgende skal logoet formindskes, så der er plads til en ny hovedsponsor til den centrale plads på trøjen.

– Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Kristelig Fagbevægelse som ny samarbejdspartner. Krifa har vist, at de er dygtige til at aktivere sportssponsorater – blandt andet i AG København – og vi ser frem til et spændende samarbejde til gavn for begge parter og ikke mindst vores tilskuere, siger Jørgen Klinge, kommerciel direktør i AGF, i en pressemeddelelse til agffodbold.dk.

39 KOMMENTARER

  1. hvis jeg husker rigtigt har de et lilla logo, tror faktisk det ville kunne komme til at se super fedt ud, dog synes jeg det er en skam at det skal fylde hele trøjen da jeg lige havde begyndt at kunne lide faxe kodi logoet, men ser det som en god ting hvis der er gode penge i det! er dog stadig ked af at det ikke er ceres der pryder trøjen.
    men alt i alt er jeg faktisk ganske åben over for “krifa” tror faktisk det kan se super fedt ud, og er stærk i troen på at det kan se fedt ud da man fra Hummels side altid har formået at få div. grimme sponsor logo’er til at se super fede ud..!

  2. er heller ikke bekymret for trøjen den skal nok blive fed men at der skal stå krifa over hele c tribunen så det ligner randers ad

    • Helt ærigt. Krifa går ind og putter penge i klubben på et tidspunkt, hvor Royal Unibrew trækker sig lidt tilbage. Jo flere penge vi har jo bedre et hold

  3. Hold op med at piv for pokker da! I ønsker vel det bedste for jeres klub, og det er jo nogen gode penge i en sulten kasse, ja tak for de gider at spytte penge i klubben.

  4. Hvad sker der lige for jer!!!! Slap dog af!!!

    Tror dem der brokker sig gerne ser AGF som et lille landsbyhold!!

    Alle der vil spytte penge i AGF skal da tages i mod med åben glæde, og KRIFA er kendt for at ligge en del sponsorkroner de steder de sponsorer.

  5. Er der noget jeg har overset – for jeg forstår ikke helt brokkeriet?

    Selvfølgelig er der noget nostalgisk ved Royal Unibrew, men efter de trak Ceres ud af Aarhus, så er det ikke ubetinget kærlighed mere.

    Krifa er i øvrigt en fagforening der holder sig ude af politik, så heller ingen konflikt der.

  6. Det eneste problem jeg lige kan se ved Krifa som sponsor, er det virtuelle, og det er vel i den sidste ende småting.

  7. Se nu bare at få 2-3 profiler i hus, så de kan nå at blive spillet sammen med resten af truppen inden sæson start. Tak. :-)

  8. Andre:

    Selvom Krifa ikke mener de er politiske, så kan jeg altså ikke andet end at kalde dette for politiske budskaber: http://www.krifa.dk/omos/vimener.aspx

    Selve AGFs trøje er jeg nu ikke så bekymret for, men jeg må indrømme at jeg er en smule skeptisk overfor at hive Krifa ind, på trods af at de nok kan bidrage fint til AGF rent økonomisk.

    • Ja, men eftersom det er tværpolitisk, bliver der ikke trukket nogen politisk ideologi ned over hovedet på klubben, spillerne og fansene, som der f.eks. blev det, dengang LO gennemførte deres håbløse antiracistiske kampagne.

      • Og derfor kan det heller ikke få mig helt op i det røde felt, men vil nu stadig mene at vi får et par politiske budskaber trukket ned over hovedet, så som:

        – Mænd og kvinder på barsel bør ligestilles økonomisk.
        – Nydanskere skal have mulighed for mentor.
        – Alle skal frit kunne vælge fagforening og a-kasse.

        Hvilket jeg slet ikke ser nogen grund til.. Men når det så er sagt, så er vi også nødt til at få penge i kassen, hvis vi vil opnå sportslig succes, og med det i baghovedet, så synes jeg det her er okay.

  9. Jeg kan ikke se problemet med Krifa, så jeg synes da det ville være rart hvis der var nogen der gad give en anstændig grund til deres had. Indtil videre ser jeg ikke noget hos Krifa der er så meget værre end alle de andre virksomheder der spytter penge i kassen.

    Man skulle da i hvert fald være mere end almindeligt naiv, hvis ikke man mener at de større virksomheder blandt vores sponsorer laver nærmest uendelige mængder lobbyisme hos diverse regeringer, organisationer og EU, for at få deres politiske og økonomiske budskaber igennem.

  10. Problemet her handler da ikke om hvem det er, vi skal have på trøjen. Problemet i denne historie er, at Unibrew opsiger sin aftale, og at AGF ikke har kunnet finde en sponsor, der vil overtage sponsoratet længere end en halv sæson.

  11. står det at Unibrew har opsagt deres aftale. Jeg læser at de fortsætter deres engagement. Det er sgu da kanon med KRIFA………….

  12. Den nye aftale betyder, at Royal Unibrew (og dermed Ceres og Faxe Kondi) tager en pause som hoved- og trøjesponsor hos AGF.

    – Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Royal Unibrew for de mange år, de har været hovedsponsor i AGF. Jeg glæder mig samtidig over, at de fortsætter som en af vores allerstørste samarbejdspartnere, hvilket bl.a. betyder, at der vil være et Ceres-hjørne på tribunerne, markant Faxe Kondi-synlighed på vores LED-bander, samt at Royal Unibrews produkter fortsat vil være i hanerne i NRGi Park. Så AGF og Royal Unibrews tætte parløb fortsætter, siger Jørn Klinge

  13. Jeg er ligeglad med hvad der står på trøjen – vi tager dem der betaler mest! Der er kun én klub i verden, der kan tillade sig at have en mening om det, og det er ikke os…

  14. Prøv nu og hør her Hr. Nejtakguleskruebrækker!

    Jeg bryder mig ikke om at alle de her fagforeningsmennesker der begynder og sværte klubben til med jeres kamp for at alle skal være i 3F. Tag jeres arbejderkasse kamp et andet sted end ifbm. fodbold…

  15. Om en fagforening er gul, grøn eller rød er mig underordnet når det er i AGF sammenhæng. Jeg er glad for pengene til klubben. Om folk vil være medlem af det ene eller andet er deres sag.

  16. Der er ikke noget der hedder grøn og rød fagforening. Der er fagforeninger og så er der de “gule” som ikke er rigtige fagforeninger. Dem har AGF tager til sig. Penge kan de få fra andre, mere anstændige steder.

  17. @Nejtak
    Dette er ikke en politisk side, så hold venligst den slags langt udenfor. Du må lave alle de facebooksider du vil og kan evt. sende sure mails til JC & co., men om fagforeningen er gul, rød, blå, lysegrøn eller lilla med røde polkaprikker har intet med AGF at gøre.

    Såfremt AGF ikke kræver medlemskab af Krifa for at købe billetter, har den slags debat ikke meget at gøre her. Idéen med diverse fansider er jo at folk kan samles og diskutere AGF, uanset om de er høje eller lave, stemmer det ene eller andet, og om de er unge eller gamle.

    Det er helt fair at skrive “jeg synes ikke om Krifa fordi de gør X og Y”, men at spamme fagforeningspropaganda i chatboxen og herinde ved at opfordre folk til at “gøre som andre AGF fans” er sgu træls at se på efter min mening.

  18. Skræmmende at man kan blive sur over, at AGF har fundet en ny hovedsponser.

    jeg kan huske dengang Ceres kom på trøjen (igen) og en eller anden anti-alkoholiker fik stoppet dette, da man ikke måtte reklamere for alkohol. Han blev bandet langt vækr af alle agf-fans.

    Nu har vi åbenbart en facebook-gruppe med over 450 personer af hans slags.

    Skræmmende.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here