Det er kommet frem, at Brian Steen Nielsen er blevet spottet på tilskuerrækkerne til en norsk Tippeligakamp mellem Haugesund og Viking Stavanger. Rygterne går på, at han skulle have kigget på Haugesunds 25-årige serbiske angriber, Nikola Djurdic. Det rygte er også kommet Djurdic for øre, og han derfor forhørt sig om AGF hos sin danske holdkammerat, Jacob Sørensen.

– Jeg har det sådan, at når jeg skal skifte klub, skal det være et skridt frem i min karriere. Jeg har hørt, at den danske liga er stærkere end den norske, så det vil være dumt af mig at sige, at det ikke kunne være interessant for mig at skifte til en dansk klub, udtaler Djurdic til Tipsbladet.

I sidste sæson scorede han 12 mål for Haugesund, og i mandagens kamp rundede han sæsonens tredje mål i 10 kampe. Selv beskriver han sig ikke som en typisk frontangriber:

– Jeg spiller som en af de to angribere i Haugesund i en 4-4-2-opstilling, men jeg er typen, der godt kan lide at falde lidt tilbage i bane og søge spillet i rummet mellem forsvaret og midtbanen, så jeg er ikke den klassiske angriber, der ligger helt i front og scorer mange mål i feltet, forklarer angriberen overfor Tipsbladet.

Nikola Djurdic har kontrakt med den norske klub frem til udgangen af 2012.

Foto: h-avis.no

4 KOMMENTARER

  1. Se, hvad et link kan føre af sig :D
    Ej. Ham Djurdic lyder altså vildt spændende. Jeg ville ønske, at vi kunne se noget til ham her i Aarhus.

    • Ved omkring 1.20 i dette klip viser han, at han kan løbe i hullerne. Ser man hele angrebet, tror jeg det er ham, som fører bolden op.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here