Først hentede AGF Emil Ousager, og efterfølgende blev Atle Roar Håland hentet ind. Begge to er kommet fra superligakonkurrenterne OB. Førstnævnte, målmanden Emil Ousager, har trænet med klubben i knap en uge. Han lægger ikke skjul på sin begejstring for skiftet til AGF og betegner opstarten som fantastisk.

– Min start i AGF har været helt fantastisk. Det er en klub, hvor hårdt arbejde og godt sammenhold er i højsædet og det passer mig rigtig godt. Det virker som om holdet er meget harmonisk og at alle kender deres rolle, udtaler Emil Ousager til Morethanaclub.dk.

Forsvarsspilleren Atle Roar Håland er som nævnt også hentet i OB ligesom Ousager. Keeperen kender derfor om nogen den nyindkøbte forsvarsgeneral, og han er ikke i tvivl om, at Håland vil blive en gevinst for AGF.

– Jeg er sikker på Atle bliver en stor forstærkning for holdet. Han er rutineret og stærk i defensiven, så det er en rigtig god signing. Jeg er selvfølgelig glad for at have en på holdet, som jeg kender lidt bedre end gennemsnittet, slutter den tidligere OB-keeper.

Foto: Erik Kempf

2 KOMMENTARER

  1. Hønen lægger æg og hønen ligger på sine æg – Ousager ligger i sin seng og han lægger ikke skjul på sin begejstring…

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here