AGF har kun hentet en decideret forstærkning i dette transfervindue i form af Atle Roar Håland fra OB. I går mødtes netop AGF og OB i en træningskamp på Fredensvang, men her så den store forsvarsspiller hele kampen fra bænken, da han har været på skånekost efter et skadesforløb:

– Vi har vurderet sådan, at fordi jeg har været ude med en skade i lang tid, behøver jeg nogle gode træninger, så jeg ikke risikerer en ny skade, siger Atle Roar Håland til tipsbladet.dk.

Nordmanden melder sig dog klar til sommerpausens sidste træningskamp søndag mod Randers, hvor han altså kan få sin uofficielle debut i AGF-trøjen. En trøje han glæder sig til at bære i fremtiden, hvor der venter store udfordringer:

– Det er en fin klub med nogle gode mennesker. Målet for klubben er at etablere sig i Superligaen, og så må vi se derefter. Det er kun spændende at prøve noget. Der er nye mennesker og nye ting, man skal vænne sig til, og det er sjovt, siger Håland.

Foto: Allan Baden // Fodboldfoto.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here