AGF hentede i januar midtbanespilleren Hjalte Bo Nørregaard til klubben som en klar forstærkning. Den tidligere FCK-anfører har dog fortsat sin debut for AGF til gode, eftersom en skadet akillessene kom i vejen. Midtbanespilleren må fortsat væbne sig med tålmodighed.

– Det går stille og roligt fremad. Han kan svømme og løbe og genoptræner, som han skal, siger AGF’s sportschef, Brian Steen Nielsen, til tv2sport.dk.

Hjalte Bo Nørregaard fik altså ikke optrådt en eneste gang for AGF i første division, og ifølge sportschefen, går der endnu et stykke tid, inden vi får midtbanespilleren at se.

– Men han kan ikke spille fodbold endnu, og der kommer nok til at gå et par måneder, vurderer sportschefen.

Hjalte Bo havde håbet at være klar inden præmieren mod Lyngby, men han må altså fortsat væbne sig med tålmodighed. Brian Steen Nielsen forventer dog, at de småskadede David Devdariani og Martin Jørgensen begge bliver klar til kampen mod Lyngby.

 

7 KOMMENTARER

  1. Typisk AGF.. Hvornår lærer de at investere i et ordentligt trænings anlæg, så man kommer af med den pløjemark de træner på… Det er jo efterhånden en kæmpe klassiker at en ny spiller i AGF starter med at være skadet

  2. Anders – Typisk AGF.. Hvornår lærer de at investere i et ordentligt trænings anlæg, og spillere med en blank eller lille skadeshistorik.

  3. jaa… og man tør ikke tænke på om han totalt har mistet sine styrker han blev købt på… Når han om 37 år er kommet sig helt og altså spiller sin første kamp.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here