Foran et par tusinde østjyder spillede AGF og Randers træningskamp, som blev en underholdende affære. De to halvlege var vidst forskellige, hvor AGF spillede fremragende i indledningen, mens Randers FC overtog styringen efter pausen.
Efter en lidt nervøs start satte AGF sig hurtigt på kampen, hvor hjemmeholdet var klart mest dominerende i 1. halvleg. Indledningen bød på flere gode chancer til AGF, hvor både Martin Jørgensen, Stephan Petersen og Søren Berg bød sig godt til fra midtbanen.
Efter en start i højt tempo var det også fuldt fortjent at anfører Martin Jørgensen kunne bringe AGF i front. Et indlæg fra Adam Eckersley endte hos Aron Johansson, der flot lagde bolden af til Jørgensen der let og sikkert kunne sparke bolden i mål.
AGFs hold var godt organiseret i 1. halvleg, hvor Jørgensen og Povlsen flot bandt det hele sammen på midten af banen. Atle Roar Håland leverede også en glimrende indsats, og virkede utrolig sikker i alle sine indgreb. Han dannede en solid duo med Mark Howard, hvor der ikke slap meget igennem.
Jerry Lucena leverede ligeledes en god kamp på højre back, og han var da også tæt på at bringe AGF yderligere i front. Efter gode kombinationer på AGF-holdet endte bolden hos en fremadstormende Lucena der sendte et drøn afsted, som Randers-målmand Peter Fris Jensen måtte bokse til hjørnespark.
Kontraangrebet kan blive et vigtigt våben i den nye sæson, og her viste Aron Johansson og Stephan Petersen at de nok skal udfordre Superligaens forsvarsspillere. De to unge offensive spillere var igen i dag lynene hurtigt og evigt udforende, og det bliver spændende at se dem i den kommende sæson.
Som dag og nat
Efter pausen var det et helt andet AGF-hold der kom på banen, hvor spillet ikke nåede samme højde som før pausen. Randers FC kom længere frem på banen, men formåede ikke at udnytte spilovertaget til at skabe de store chancer.
Alligevel lykkes det for Randers FC at udligne efter blot fem minutters spil. En hård og god afslutning fra en Randers-spiller blev sendt afsted mod AGF-målet, hvor Emil Ousager kun kunne parere bolden, hvilket efterlod Kasper Lorentzen helt fri til at sparke bolden let i mål.
Rytmen blev yderligere brudt da Peter Sørensen foretog flere udskiftninger i løbet af halvlegen, og flere spillere blev rokeret rundt. Aron Johansson blev forsøgt som kantspiller, da Stephan Petersen blev taget ud, hvor han også viste at hans hurtighed og teknik kan bruges.
Resten af halvlegen var ikke specielt ophidsende, og mindede mest af alt om en regulær træningskamp. Martin Jørgensen blev taget små 10 minutter før tid, hvorefter anførerbindet blev overladt til Peter Graulund, der ikke har båret det siden 2008 hvor han blev frataget tjansen af den daværende træner Ove Pedersen.
Generelt en godkendt indsats af AGF, der leverede virkelig god fodbold i 1. Halvleg. Man mangler en offensiv indskiftningsmulighed fra bænken når Peter Graulund ikke helt rammer dagen, men transfervinduet er jo heldigvis ikke lukket endnu.
Kampfakta
AGF – Randers FC 1-1 (1-0)
1-0: Martin Jørgensen (’14)
1-1: Kasper Lorentzen (’51)
Tilskuere: Cirka 3500
Advarsler:
AGF: Peter Graulund
Randers FC: Rasmus Hansen,
AGF:
Emil Ousager – Jerry Lucena (78: Arthur Sorin), Atle Roar Håland (78: Anders Kure), Mark Howard, Adam Eckersley (52: Mikkel Kirkeskov) – Stephan Petersen (75: Casper Sloth), Martin Jørgensen (83: Emil Scheel), Kasper Povlsen, Søren Berg – Aron Johansson, Peter Graulund
Skriv et svar