Under træningskampen mod Randers FC bad Stephan Petersen, den hurtige kantspiller, om at blive skiftet ud cirka midtvejs i anden halvleg. Efterfølgende ilede holdlægen til med en ispose. Hovedpersonen selv afslører dog, at der ikke er noget at frygte.
– Jeg har været øm i venstre lår et par dage, og under kampen kunne jeg mærke, det begyndte at spænde, så jeg valgte at blive skiftet ud. Det var udelukkende fordi, det var en træningskamp, og der ikke er nogen grund til at overbelaste noget så tidligt, forklarer Stephan Petersen til AGFFAN.dk.
Den hurtige kantspiller forsikrer derfor, at det ikke er noget, der vil holde ham ude af sæsonpremieren mandag den 18. juli.
– Jeg glæder mig bare helt vildt til at komme i gang med at spille superliga, fastslår den tidligere AGFFAN.dk sponsorspiller, der under kampen gjorde en fin figur.
– Det ser rigtig fornuftigt ud – både med mig og med holdet, mener kantspilleren.
Det er fandme vigtigt det her!! Han bliver virkelig vigtig i næste sæson især i kontrafasen!