Den nye superliga-sæson står lige for døren, og det glæder den nyslåede AGF-spiller, Atle Roar Håland, sig til. Han mener, at klubben har potentiale til at blive en topklub i Danmark – men ikke lige med det samme. Det kræver hårdt arbejde.
– I første omgang har vi en målsætning om, at etablere klubben i ligaen. Derefter kan vi begynde at bygge op, og det glæder jeg mig til at være med til, for jeg tror så absolut, at AGF kan det, fortæller Atle Roar Håland til AGFFAN.dk.
Håland kom til AGF fra et særdeles positivt ophold i en anden superliga-klub. Nemlig OB. Her har han været vant til at ligge i toppen af landets bedste række. Nu er forsvarsklippen skiftet til en oprykkerklub, men det afskrækker ikke den rutinerede forsvarer.
– AGF har et godt hold og en masse gode spillere. Klubben har potentialet til at blive en topklub i dansk fodbold igen. Der er en utrolig opbakning i og omkring Aarhus, så det tror jeg bestemt på, fastslår Håland overfor AGFFAN.dk.
Foto: AGFfodbold.dk
Skriv et svar