Søren Larsen har ikke fået meget spilletid i hans respektive klubber de seneste år, hvilket har bragt ham langt fra det danske landshold. Morten Olsen udtaler således, at Larsen ikke er i nærheden af spilletid i den rød-hvide trøje. Dog roser han angriberen for sit valg af AGF som ny arbejdsgiver, idet han der får gode muligheder for spilleminutter.
– AGF er et fornuftigt valg, for han er gået efter spilletiden, som vi må gå ud fra, at han får nu. Det giver en helt anden situation at være købt af en klub fremfor på lån, og det er vigtigt for Søren, at han nu kommer ind i en periode, hvor han er skadesfri og finder ud af, at han er brugbar for et hold. Gør han det, skal han også nok lave de mål, som vi ved, han er så god til at lave, siger Morten Olsen til tipsbladet.dk.
– På sigt kan det blive en gevinst for landsholdet, at Søren Larsen er kommet til en ny klub og forhåbentlig får karrieren tilbage på sporet. Han er jo ingen individualist, der sætter tre mand og scorer, men han kan lide at lave mål og er farlig på indlæg, når han er i boksen. De kvaliteter kan Søren igen bibringe med på landsholdet, men det bliver altså ikke nu. Det er han slet ikke klar til, siger Morten Olsen.
Søren Larsen har første arbejdsdag i AGF allerede i morgen, torsdag.
Foto: Ole Nielsen / AGFFodbold.dk
Lad os sige at Søren Larsen kommer i form og scorer regelmæssig. Hvem står så foran ham – udover selvfølgelig vores alle sammens Bendtner?
Mads Junker, Morten Skoubo, Morten Duncan og Nicki Bille? Jeg kan ikke se hvorfor man skulle foretrække en af dem før Larsen – jo måske Junker der netop er blevet anfører i Holland, men de er hver sin type. Larsen er mere den typiske spydspis i en 4-3-3.
Men ok, nu skal jeg heller ikke drømme alt for meget. Ses mandag, drenge!!!