Søren Larsen er manden der skal bringe noget tyngde ind AGF’s foreste kæde, men der går noget tid, før angriberen er parat til en startplads på AGF-holdet. Således er en plads i startformationen mod Lyngby i morgen aftem fuldstændig udelukket.

– Jeg tror ikke, der er nogen som helst, der regner med, at jeg skal spille fra start. Det bliver maksimum en bænkplads, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, siger Søren Larsen til sporten.dk.

– Vi må være realistiske. Selvfølgelig skal jeg være startende spiller, men jeg kan ikke holde pause i to måneder, hvor jeg kun løbetræner og så spille kamp efter fire dage. Det kan og kommer aldrig nogensinde til at lade sig gøre. Hvis man forsøger det, er der absurd høj risiko for at få muskelskader, og det synes jeg ikke, der er nogen grund til, siger Søren Larsen

– Jeg er i en proces lige nu. Jeg bor på hotel, jeg har et liv på Sjælland, hvor min kone er. Når vi ligesom kommer på plads, og det bliver hverdag, og jeg har vænnet mig til alle ting, så fungerer man bedre. Så er jeg toptunet. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan starte inde om to uger og har luft til 90 minutter. Så jeg kan sagtens byde ind med noget på holdet, siger Larsen.

Foto: Ole Nielsen / AGFFodbold.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here