Flere gange under opvarmningen, under kampen og efter kampen blev Søren Larsens navn råbt højt fra tilskuerpladserne på NRGi Park her til aften. Til stående klapsalver fik Larsen sin debut på AGF-holdet, og han var yderst tilfreds med sit første møde med det aarhusianske publikum.
– Det var en helt fantastisk modtagelse. Det var helt perfekt. Desværre blev der scoret lige inden jeg kom ind, så det blev lidt hektisk, men det var fint nok – vi klarede den, siger debutanten.
– Jeg skal bidrage med lidt erfaring. Jeg skal være en, man kan spille den op på og en, man kan tippe den op i brystet på, være inde i boksen og score nogle mål, slutter Søren Larsen.
Foto: Ole Nielsen / AGFFodbold.dk
Skriv et svar