Søren Larsen er hentet til AGF som den boksspiller klubben længe har manglet. Forleden scorede angriberen så for reserveholdet i en 3-3-kamp mod Viborg, og næste skridt for Larsen er et mål for Superliga-mandskabet. Det kommer i efteråret, lover han.

– Det har været rigtig spændende her de første 10-14 dage jeg har været her. Jeg er faldet godt til, så det er rigtig dejligt. Jeg synes at de to første kampe har vist at vi har et fornuftigt niveau. Det skal vi bare holde fast i, så skal vi nok få en fin sæson. Jeg er blevet bekræftet i den opfattelse jeg havde af opbakningen til det her hold, så det har været rigtig positivt, siger Søren Larsen til Kanalsport.dk.

Trods fremgang er Søren Larsen dog stadig et stykke fra at kunne bejle til en startplads.

– Det må vi se. Det er efterhånden lang tid jeg ikke rigtig har spillet. Jeg har selvfølgelig fået andetholdskampe med det er jo ikke det samme. Det kommer ikke lige over 10 dage, men lad os nu se, det bliver bedre og bedre. Bevægelserne begynder at sidde lidt bedre og luften bliver også lidt bedre, så det går hele tiden fremad, og det er jo dejligt, siger angriberen.

Den tidligere landsholdsspiller er hentet til AGF for at lave mål, og de skal nok komme, forsikrer han.

– Jeg har meget arbejde foran mig, men jeg gør selvfølgelig et forsøg hver gang. Men lad mig lige komme i gang. Det skal nok komme her i efteråret – det lover jeg, slutter Larsen.

2 KOMMENTARER

  1. Håber det bliver på århus stadion.og gerne mod ob.så tror jeg der vil komme et brøl der kan hørers over det meste af byen..

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here