Statistisk optakt: AGF har det svært mod OB

AGF og OB åbner tredje runde af Superligaen 11/12 når de tørner sammen i NRGi Park på lørdag. OB’s officielle hjemmeside har samlet lidt statistik som optakt til kampen.

På OB.dk står der bl.a.:

Lørdag eftermiddag klokken 17 fløjtes der op til OB’s udekamp i tredje spillerunde af Superligaen, hvor AGF tager imod. Det er 56. gang at de to klubber mødes i Superligaen, mens den samlede historik i Danmarksturneringen byder på intet mindre end 131 opgør mellem OB og AGF. Derfor er det vel ikke helt af vejen at bruge det lidt fortærskede udtryk ’klassiker’ om opgøret.

I Superligaens 55 hidtidige møder har OB vundet 27, 14 er sluttet uafgjort og 14 er sluttet med nederlag. Målscoren lyder på 110-74 i OB’s favør. I de seneste ti opgør har OB vundet otte, mens det er blevet til en enkelt uafgjort og et enkelt nederlag.

I de 30 indbyrdes Superligakampe i Århus har OB vundet ni, det er sluttet uafgjort ti gange, mens AGF har vundet 11. De seneste ti indbyrdes opgør i Århus er sluttet med seks OB-sejre, to uafgjorte og to AGF-sejre.

 


Comments

Ét svar til “Statistisk optakt: AGF har det svært mod OB”

  1. Schmidt Avatar
    Schmidt

    Statistisk har vi en lidt bedre chance for at vinde hjemme ift. at tabe, uafgjort ligger lmellem. http://www.superstats.dk/soghold-res.php?id1=13&id2=7&find=Find+kampe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *