Emil Ousager leverede flot spil i AGF’s to første kampe i sæsonen, men til tredje kamp er den normale førstekeeper, Steffen Rasmussen, tilbage i buret efter en mindre skade.

– Jeg er skuffet over ikke at skulle spille i morgen, for jeg havde set frem til kampen. Jeg havde en snak med Peter Sørensen efter træningen, og han var inde på nogle forskellige ting han lagde vægt på, siger Ousager til bold.dk.

– Jeg må acceptere og respektere hans valg. Heldigvis har han sagt, at han har været meget godt tilfreds med mine præstationer, men det gør det jo også kun ekstra ærgerligt, at jeg så skal på bænken.

– Jeg synes ikke at jeg kunne have gjort det bedre. Jeg har været på rundens hold flere steder, så der må også være andre der synes, jeg har gjort det godt. Det er positivt at jeg fik vist, at AGF kan stole på mig, siger Ousager.

Foto: AGFFodbold.dk

21 KOMMENTARER

  1. Helt forståeligt at manden er skuffet og jeg synes det er en ringe beslutning af Peter Sørensen. Man bør ikke bænke en spiller der har gjort det rigtig godt, og slet ikke når det er på en position hvor jeg mener vi har haltet i lang tid. Skidt træner beslutning og ringe signaler at sende…

  2. Klart at Ousager er skuffet, men selvfølgelig skal Steffen have pladsen tilbage. Han har været fast mand gennem mange år efterhånden, og med titlen som anfører er han en af de meget vigtige spillere på holdet. Han bidrager med en udstråling der giver sikkerhed i forsvaret, og der skal mere end to gode kampe fra Emil til at slå Steffen af.

    • Hvad er det lige Steffen har gjort, som gør at han er så vigtig for vores hold? For spørger du mig, så har målmands posten gennem de sidste mange år været et af vores aller svageste led, da Steffen ikke er den mest stabile målmand i verden.

      Vi mangler en målmand som står godt og stabilt næsten hver gang og ind til nu har Ousager spillet rigtig fornuftigt. Han fik chancen og greb den, for derefter at blive sendt på bænken igen og han vil muligvis ikke få chancen for at vise sit værd igen, med mindre Steffen bliver skadet på ny. Er det et godt signal fra en træner at sende til en spiller og resten af truppen for den sags skyld?

      Emil Ousager var skyld i, at vi ikke var bagud 2-0 allerede inden der blev fløjtet til pause mod AaB og jeg synes vi kan prise os lykkelige for, at vi havde ham i buret, for ellers kunne det være gået helt galt. Han har stået flot, så hvorfor skifte ham ud lige så snart Steffen er klar?

      • Du vrøvler Freil…

        Hvem var del lige der, helt fortjent, blev kåret af både Stiften og AGFs egne fans til sæsonens bedste spiller i AGF i 2007/08 ? …og hvem var det lige der blev udtaget til ligalandsholdet i vore seneste nedryknings sæson ?… og har Steffen ikke lige været en sikker sidste skanse og super stabil i 1. Division. ?.

        Ousager er en komplet urutineret målmand som lige er kommet til AGF, han var skyld i mål i træningskampene, havde intet at lave mod Lyngby, men tabte dog helt upresset en bold ud over baglinien, og så heller ikke for god ud på udspark og clearinger mod AaB, selv om han da havde et par flotte redninger der gav ham en plads på rundens hold… men man skifter altså ikke sin rutinerede anfører ud med en ny urutineret mand, på baggrund af en enkelt forholdsvis god kamp… man kan jo heller ikke forestille sig, at Graulund bliver bænket permanent til fordel for en urutineret Davit Skhirtladze, hvis Skhirtladze skulle være så heldig at få score et mål eller to i en kamp, hvor han afløser en skadet Graulund…. tænk dig nu lige lidt om…
        .

        • Jeg kunne da ikke være mere ligeglad med at Steffen blev kåret som AGFs bedste spiller i 07/08. Det er 4 sæsoner siden nu og dermed fuldstændigt ubrugeligt. At Steffen har ikke lavet kæmpe kiks gang på gang i første division, men du kunne jo for fanden sætte en mand i kørestol på mål i sidste sæson som kunne levere det samme, da der jo stort set ikke skete en skid på vores banehalvdel.

          Glem nu alt det fortids snak, situationen er den, at Steffen er rigtig god på stregen, men desværre er jeg ekstremt usikker på hvad der vil ske hver gang der kommer et indlæg ind over. Han mangler MEGET oppe i luften, før jeg mener han kan blive en god Superliga målmand.

          Jeg har aldrig sagt at man skal bænke Steffen til evig tid, men så længe Ousager griber sin chance og spiller godt, så synes jeg det er komplet tåbeligt at skrotte Ousager og dermed signalere, at der absolut ingen konkurrence er på målmandsposten.. Man kunne derimod lade Ousager få et par kampe mere og se an om han skulle være bedre end Steffen, vurderer Peter Sørensen derefter at Ousager har for store mangler og Steffen er bedre, så sætter han selvfølgelig bare Steffen ind igen. Ingen tvivl om, at Ousager har fået et slag i hovedet af Peter Søren og det synes jeg er ret skidt.

          I Ousagers to første kampe har jeg ikke set nogen tegn på, at han skulle være en ringere keeper end Steffen, tvært imod. At manden så laver et enkelt kiks i sin første kamp for klubben, hvor der er ufatteligt meget pres på ham, det er der altså ikke noget at sige til. Ligesom man selv kan blive usikker i situationer hvis man starter på en ny arbejdsplads og måske lavet en fejl eller to, så kan dette altså også godt ske for fodboldspillere.

          – Der er dog ikke noget at gøre ved det nu. Sket er sket og jeg er bare lykkelig over 1 point mod OB.

    • MJ er en vigtig spiller – anfører eller ej. Det samme er Steffen, hvilket Emil umuligt kan være på samme måde som ny, ung spiller.

      • Men lad os så forestille os at steffen står røvdårligt i de næste 2 kampe.. Skal han så stadig være sikker starter? En ting er udstrålingen, noget andet er præstationerne.. Personligt så jeg hellere MJ som anfører, da han på midtbanen ville kunne råbe folk op i begge ender af banen. Det har Steffen nok lidt svært ved dernede fra målet af.. Men jeg håber da, at han leverer flot målmandsspil, så vi kan få noget konkurrence imellem de to, så de begge kan blive skarpere..

        • Selvfølgelig skal han ikke det, men nu er det jo pænt længe siden Steffen har været røvdårlig… endnu længere siden han har været det i flere kampe.

          • næ, sidste liga kamp i nedryknings sæsonen stank han

            1. div. havde han ikke en skid at lave så den kan man dårligt bruge

  3. Komisk hvordan han altid går og prediker om konkurence på alle pladser men på trods af det er Staff der netop mod OB altid koster mål, det er sku grinagtigt, men også skide sørgeligt, hovedsaglig fordi har er så chokerende ringe i feltet, der netop er en af OBs store styrker at udnytte

    At bruge anførerbindet som grund er blot endnu en af mange grunde til at staff ikke skal være anfører, for en spiller på hans niveau bør imo ikke være så sikker en starter

    EO har vist at han har de ting, (stryrke på dødbolde bla.) staff ikke har og at hans mangler er betydeligt mindre.

    Erfaringen er et latterligt argument på Superliga niveau og hvis det var det det handlede om havde staff aldrig fået chancen i sin tid.

    Der er jo en grund til at man i sin tid hentede Rune Pedersen, netop fordi man ikke mente staff var god nok. at man så henter en målmand med de samme mangler er jo bare hovedløst og siger en del om hvordan klubben blev kørt den gang.

  4. Drenge hold nu op.
    Det her handler sq ikke om vores målmand. Det handler om vores forsvar. Som er blevet markant bedre og som følge af det ser målmanden bedre ud.
    I suppen sidste gang blev Staff gang på gang solgt af vores ringe forsvar. Især fordi der ikke var nogen leder i forsvaret.
    Staff er en god målmand. Emil O blev købt ind som reserve, selvfølgeligt skulle han gerne have gejsten til at spille. MEN han blev købt ind som reserve og derfor kan jeg ikke se den store overraskelse i dette.
    OG nu har han jo også selv skyld i 1 af de 2 mål i Aab.
    Lyndby kampen er ikke noget der i mine øjne kan bruges som vurderings grundlag.

    • A’hva? Forsvaret sejlede da netop mod AaB, hvor Ousager reddede 2 stk. 1 mod 1 situationer..

      Ousager er umiddelbart købt ind som reserve, men målmandsposten er en position hvor vi har haltet længe, og nu har Ousager fået chancen og i mine øjne har han virkelig grebet den. Bænker man ham sender man klare signaler til både Ousager og Steffen Rasmussen, at Steffen ikke har nogen form for konkurrence. Det gavner hverken Ousager eller Steffen at vide det.

      Og skyld i et af de to mål i Aalborg? What? Vis mig gerne det mål som Ousager havde skyld i..

  5. Hold hold hold nu. Staff er flere klasser bedre end det spejlæg de jublede i OB og Randers over at komme af med som anden målmand. Vi har en af superligaens bedste målmænd, og det skal vi bare være glade for…

  6. Synes nu forsvaret fungerede ret godt mod Aab, første halveg var hele hold helt nede og vende. I anden halveg synes jeg nu at forsvaret stod som de skulle.
    Nogle uheldige returbolde hvor AAB står rigtigt fint, er det de scorer på.
    Hvis min hukommelse starter det ene mål med et totalt kikset udlæg fra Emils side –
    Målet til 2-0, du kan ikke se det på klippene da de lige præcis ikke får aktionen med.

    Jeg er ikke enig i at vi halter på målmands posten. En målmand er kun så god som ens forsvar. Og vores forsvar med Dan T som styrmand har imo været helt til grin. Atle skal nok få styr på den side af tingene og det kommer helt sikkert til at smitte af på den sidste skanse.

    Når jeg lige hurtigt kigger højdepunkterne igennem fra AAB kampen., så synes jeg faktisk at det svageste led hver gang er Jerry. Han får simpelthen ikke lukket tingene ned. Han bliver den lille i de fleste aktioner. Det er et problem.

    Husker nu stadig Staffs redning mod silkeborg (0-3) hvor graulund scorede efter hans skades pause.

    • AaBs 2-0 må være kandidat til Superligaens bedste mål i år, og det synes jeg ærlig talt er synd at give Ousager skylden for.

      Jeg er dog fuldstændigt enig i, at det sted på banen hvor vi er aller mest sårbare er på back positionen hvor Lucena løber rundt.

    • Du sejler, der er ikke ret mange målmænd i Superligaen der kunne have reddet 2-0 målet i Aalborg, og at du så giver Ousager skylden for det, er da fuldstændig til grin.

  7. steffen skal ikke bænkes… han skal sælges! bare synd der ikke er andre der vil have ham.
    syntes i det var en flot redning i starten da han blev ramt hårdt lige i armene? 2 fejl senere
    stod der så 2-0 til ob. ved det første skulle han ud i skudet, men blev på mellemhånd. ved det andet skulle han blive inde, men gik ud i en håbløs situation mens to forsvare måtte blive
    på stregen igen blev han fanget på mellemhånd. en skandale!
    så er der en der skriver han var god i 07….hmmm kan vi så ikke bare få troels tilbage, han var god i hele karrieren.
    historisk set kan man se på agf før steffen og med steffen. glæder mig vildt til vi kan sige efter steffen!!

  8. Den Emil Spejlæg redder i Ålborg er blot fordi skytten skyder lige på ham. Chancen skulle slet ikke være opstået, da manden skulle have bokset den alle andre steder hen end lige ud til Jeppe Curth – Eller har han ikke været udfordret og godt for det. For han er så pivringe at det skriger til himlen. Dælme godt at Staff er tilbage, og han kunne da ikke gøre en skid ved de mål i dag mod OB – Han er vores ankermand så længe det passer ham.Simon Simon Simon uha hvor er det skidt meldt ud. Længe leve Staff

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here