AGF’s nye, norske forsvarsspiller, Atle Roar Håland, er dybt berørt af tragedien i sit hjemland.

– Det er så vældigt trist, og det har været svært at tænke på fodbold for mig siden. Når sådan noget sker, er fodbold ikke så vigtigt. Sorgen over, hvad der skete, skal bearbejdes for hele det norske folk. Landet skal stå sammen, som det har gjort siden tragedien, for at komme videre, siger Atle Roar Håland til tipsbladet.dk.

Trods problemerne i Norge venter der alligevel en kamp i morgen for Håland, som føler sig godt tilpas på grønsværen.

– Ja, jeg synes, at det går bedre og bedre, og jeg er ikke langt fra topformen, siger Atle Roar Håland og fortsætter sin tidligere klub:

– OB er et ganske svært hold at spille mod. De er fysisk meget stærke og har mange gode spillere, så det bliver en meget svær kamp for os. Selvfølgelig er det lidt specielt for mig at skulle møde dem så kort tid efter, for jeg kender jo dem alle sammen dernede.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here