Anders Nielsen foran AGF-exit – Silkeborg-skifte i vasken

Anders Nielsen skiftede i 2009 fra Næstved til AGF, efter man havde udnyttet en frikøbsklausul på 250.000 kr. Blot et år senere blev han udlejet til Sønderjyske, og selvom han nu har et år tilbage af sin kontrakt med AGF og netop har fået nyt trøjenummer i form af nummer 2, så er alt ikke rosenrødt for den alsidige forsvarsspiller.

AGFFAN.dk erfarer nemlig, at Anders Nielsens dage i AGF er talte, hvilket han også selv delvist har bekræftet i flere medier. Forsvarsspilleren forsøger ihærdigt at finde en ny klub, efter det stod klart at han ikke kunne forvente fast spilletid i den kommende sæson.

Silkeborg jagter en central forsvarsspiller, og her havde man – i følge AGFFAN.dks oplysninger – længe Anders Nielsen i sigtekornet. Faktisk var en kontrakt forhandlet på plads, men Nielsen dumpede lægetjekket. Både hans medfødte hjertefejl og hans knæproblemer skræmte Superliga-klubben væk, så de i stedet har valgt at søge videre efter en ny forsvarsspiller, mens Anders Nielsen må søge videre efter en ny klub.

Foto: Allan Baden / www.badenfoto.dk


Comments

5 svar til “Anders Nielsen foran AGF-exit – Silkeborg-skifte i vasken”

  1. AndreasH Avatar
    AndreasH

    Hvordan har AGF i sin tid overhovedet kunne skrive under med Anders Nielsen når de har vidst han har haft denne hjertefejl? AGF’s lægetjek bør vel være lige så omhyggeligt som Silkeborgs?
    Knæproblemerne er de opstået efterfølgende, eller er det noget han også altid har døjet med?
    Hvis begge er tilfældet, synes jeg umiddelbart de 250.000 kroner er givet utrolig dårligt ud!

    1. Peter G Avatar
      Peter G

      Så vidt jeg husker blev hans hjertefejl først opdaget efter han kom til AGF, men efter en masse undersøgelser fik han grønt lys til at spille videre. SIF’s lægetjek er næppe bedre end AGF’s eftersom de blot behøvede at kigge i lægejournalen for at finde hjertefejlen.

      1. Peder Vendelbo Mikkelsen Avatar
        Peder Vendelbo Mikkelsen

        Du har ret, situationen er beskrevet grundigt her:

        http://www.agffodbold.dk/News.asp?id=7415

        Der skulle et hjertediagram og en ultralydsscanning til for at finde den medfødte skavank.

  2. Hjertefejl kan være mange ting. Tilbage i halvfjerdserne havde skotten Asa Hartford gedigen succes på såvel klub- som landsholdet tiltrods for at han havde fået konstateret en hjertefejl.

  3. salling23 Avatar
    salling23

    Han går til regelmæssigt kontrol og han har spillet med det siden 2010, så tror ikke det er hjertefejlen han er faldet på

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *