Sønderjyske er et af ligaens mindre eksotiske hold, som i flere år har måtte affinde sig med at flere af landets såkaldte fodboldeksperter har spået dem som nedrykkere. Gang på gang har sønderjyderne på imponerende vis skrabet nok point sammen med færre midler end de andre hold i rækken, og derfor er det heller ikke en let opgave AGFerne sendes på i dag når de møder Sønderjyske på udebane:

– De er faktisk ikke så tossede. Det er et hold som har overlevet i flere sæsoner i Superligaen -godt og vel, endda. De har nogle kvaliteter, som de gør godt. De forsvarer sig godt mens de har et godt sammentømret hold. Dog har de stadig spillere, der kan afgøre kampene i Quincy Antipas, Kenneth Fabricius og Eyjolfur Hedinsson, fortæller Peter Sørensen til Århus Stiftstidende.

En af de spillere der også kan afgøre kampene for Sønderjyske hedder Tommy Bechmann, som AGF også blev meldt interesseret i dette transfervindue. Tidligere på ugen blev den offensive spiller ramt af en skade, og er derfor ikke med i dag når de to klubber tørner sammen.

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here