“Jeg blev århusianer på stadion”

På stiftenblog.dk kan man i dag læse et blogindlæg af Per Smedegaard kaldet ‘AGF – AGF – AGF’. Teaterchefen, der ellers ikke er verdens største fodboldfanatiker, fortæller om sin positive oplevelse til 2-2-kampen på NRGi Park mod OB i slutningen af juli.

Her bringer vi et uddrag af bloggen:

Selvom jeg ikke hører til de allermest sportsentusiastiske, er der ikke noget som en god fodboldkamp, der med den rette dramaturgi, de rigtige helte og en passende portion overraskelse kan få mig til at flyve op af sædet og juble. Jeg elsker at skrige mine lunger fyldte, når dem, jeg tror og hepper på, får banket bolden ind.

Således var det, da jeg for at researche til vores forestilling (der har premiere i Festugen) var ude i Fredensvang og se AGF – OB. Den perfekte setting. Sølvvinderne fra sidste år mod de nyoprykkede. Lille Klaus mod Store Klaus. Eller den ikke superliga vante David mod den fynsk talende Goliat. Fedt, at det igen er muligt at tage til superliga kamp i Aarhus.

Sikke en kamp, næsten helt perfekt. Fra starten emmer stadion at forventning, forhåbning og opbakning. En hel by, der ser deres helte tilbage, hvor de har længtes efter at have dem.

Jubelråb, slagsange og megafoner kæmper deres vej mod lydmuren. Det virker som om, at intet kan stoppe »De Hvii’«. Men så sker det. Slangerne i paradiset, Bashkim og ’HH’ får med to scoringer al larm til at forstumme. Mavepuster. Nu virker selv de mest inkarnerede tilhængere pludselig helt stumme,  mens en lille gruppe HC Andersen kloner i den anden ende af stadion mere og mere lignede kænguruer på speed.

Et helt stadion sidder ned, med mundvige der peger i retning af 1. division. En tanke, der var helt umulig ved kampens start. Men så, som i enhver god histoire, rejser heltene sig. Og med dem hele stadion. (…)

Jeg troede, at jeg blev århusianer, da jeg flyttede tilbage til byen, men det skete vist først, da jeg næstsidste dag i ferien hoppede op og ned og skreg GF. (…)

Læs hele bloggen på stiftenblog.dk.