Præcis som i AGF’s seneste udekamp mod SønderjyskE vil undertegnede her dele sin vurdering af den enkelte spiller i aftenens kamp på Silkeborg Stadion, der som bekendt endte 1-1 efter et opgør, hvor AGF spillede langt under niveau. Karaktererne er givet ud fra syv-trins-skalaen.

Steffen Rasmussen – 4
Kan ikke gøre meget ved Silkeborgs mål, men viser usikkerhed i et par andre situationer, bl.a. hvor han på en forholdsvis ufarlig afslutning giver en repost der er lige ved at blive rigtig dyr for AGF-holdet. Har nogle udmærkede igangsætninger i løbet af kampen – specielt i form af udkast.

Adam Eckersley – 4
Kommer ikke lige så meget med i offensiven som tidligere, men holder ellers et fint niveau defensivt. Bliver rykket op på venstre kant i slutningen af kampen, da Mikkel Kirkeskov bliver skiftet ind.

Arthur Sorin – 02
Laver ingen store fejl, men formår heller ikke at hæve forsvarets niveau på en dag hvor AGF-defensiven så yderst usikker ud.

Atle Roar Håland – 02
Efter en fin start laver han nogle fejl der er tæt på at blive dyre. Er for tung i duellerne med Silkeborgs hurtige angribere, hvilket gør at han ofte kommer for sent i duellerne. Dette fører bl.a. til et farligt frispark på kanten af AGF’s felt frem mod slutningen af kampen.

Jerry Lucena – 00
Sætter ikke mange fødder rigtigt i kampen. Bliver nemt overløbet, er uskarp i sine markeringer og laver generelt for mange fejl. En ny højre back må være på Brian Steen Nielsens ønskeliste.

Søren Berg – 4
Efter en række gode kampe falder Søren Berg markant i niveau. Kommer til nogle afslutninger i anden halvleg, men det bliver aldrig farligt for alvor. Hans plads på TV2 Sports ‘rundens hold’ er i undertegnedes øjne fuldstændig ufortjent.

Kasper Povlsen – 7
Midtbanespilleren kan som en af få være sin indsats fortjent. Han kæmper godt på midtbanen, hvorfra han fordeler mange bolde fint i samarbejde med Martin Jørgensen. Leverer iøvrigt en god løbe-indsats.

Martin Jørgensen – 10
Desværre for ham var der ikke meget hjælp at hente på midtbanen fra de to AGF-kanter, Petersen og Berg, som ellers har gjort det fint førhen i sæsonen. Sammen med Kasper Povlsen holdt han dog kampen igennem et højt niveau, og tager som sædvanligt mange kloge beslutninger. Hans lange afleveringer og sideskift har stor præcision, og er vigtige i AGF’s offensiv. Kampens bedste AGF’er – dog på en lidt billig baggrund.

Stephan Petersen – 00
Han lykkedes med meget få aktioner, og tager gang på gang de forkerte beslutninger. Efter en fremragende sæsondebut er Petersen faldet gevaldigt i niveau. Ærgerligt for AGF-holdet på en dag hvor det i den grad havde brug for hans kvaliteter. Bliver skiftet ud til fordel for Mikkel Kirkeskov.

Aron Jóhannsson – 02
Gør ikke meget væsen af sig i offensiven, hvor han trods fin fight ikke kommer frem til hverken afslutninger, eller afleveringer der fører til chancer. Bytter med Søren Larsen i pausen.

Peter Graulund – 7
Fik med sit føringsmål hul på bylden, og leverer iøvrigt en godkendt indsats efter fire kampe på det absolut jævne. Står efter kampen noteret for én afslutning og ét mål, hvilket er den effektivitet AGF har sukket efter. Udskiftningen af ham i kampens afsluttende fast giver spilletid til Casper Sloth.

Søren Larsen – 4
Kommer frem til et par afslutninger, men får ikke nok ud af sine få chancer. Fylder ikke nok i AGF-offensiven i anden halvleg efter sin indskiftning. Kunne være kommet til flere muligheder hvis indlægene fra kanterne havde været af højere kvalitet.

Mikkel Kirkeskov og Casper Sloth er med deres færre end 20 minutter på banen uden for bedømmelse.

Ovenstående spillervurderinger skal ikke ses som en facitliste, men en baggrund for debat af spillernes individuelle præstationer.

Er du enig eller uenig i ovenstående vurderinger, og hvorfor/hvorfor ikke?

27 KOMMENTARER

  1. Du er lidt hård overfor Sorin, Håland og Eckersley som jeg ser det – problemerne idag var ikke en konsekvens af forsvarets mangler, men derimod den generelle defensivs mangler. Alt for ofte fik forsvaret umulige opgaver som følge af Silkeborgs både numeriske og spillemæssige overtal på banens midte. Eckersley gjorde det godt, rigtig fint defensivt, ok offensivt og 7 tal havde været retfærdigt. Jeg er lige ved at ville give Sorin 7 også – gjorde hans arbejde fint, både på bold og i forsvarsspillet og lavede ingen større fejl. Håland havde et par svipsere der trækker ned til et 4 tal for mig.

    Generelt var problemerne idag ikke individuelle (måske bortset fra ringe indsatser af Lucena og Stephan), men kollektive.

    • Vurderet på den enkelte spillers indsats er karaktererne muligvis lidt for lave, men som forsvaret stod samlet set synes jeg bestemt ikke fireback-kæden fortjener mere end et gennemsnit på 02.

      • Fair, men jeg mener dog stadig ikke de kunne have gjort det meget bedre (med undtagelse af Lucena). Faktisk forsvarede de sig udmærket, betingelserne taget i betragtning. Ift spilovertaget kom Silkeborg jo faktisk ikke frem til SÅ mange store chancer – forsvarsspillet i feltet var vel grundlæggende okay – igen med undtagelse af Lucena der havde en meget skidt kamp defensivt.

        • Slet ikke enig: Sjovt nok så kunne Kure have været løsningen på problemet idag: Atle og Sorin er afventende forsvarsspillere, så de følger ikke Jesper Bech, når han lod sig falde ned i rummet mellem midtbanen og forsvaret. Dette betød at Kasper Povlsen og Martino altid var i undertal. Kure og Howard er mere frembrusende og ville have fulgt Bech ned i mellemrummet

          • Det kan aldrig være meningen at man vil udstille sit forsvar 3v3 og ude af position ved at lave et fremadrettet “skift” fra forsvaret. Her kunne en løsning være et baglæns “skift” hvor Johansson evt skubber baglæns og enten Kasper eller MJ gør det samme. Når man vælger ikke at gøre nogle af delene har det dog intet med individuelle indsatser at gøre, men taktikken. Sorin og Håland skal ikke buse frem på Bech hvis taktikken ikke er sådan.

            Når man så fravælger sådanne “skift” ud af sin udgangsposition er opgaven kollektiv og består i at dominere og bestemme fordelagtige afstande. Der fejlede forsvaret og midtbanen i lige stor grad. Den argumentation du bruger kunne nøjagtig ligeså godt bruges til at kritisere Graulund, Larsen eller Johansson, ligesom den kunne bruges til at kritisere kanterne for ikke at gøre det mere kompakt og evt lave et indadvendt skift, hvor man så tillader en back at gå fri.

            Det er i en kollektiv fejl. Med betingelserne in mente gjorde forsvarsspillerene deres grundlæggende opgave OK.

  2. Jerry Lucena nu er det fucking slut snart. Han er så pikke elendig gang på gang, og så jo fuldstændig malplaceret ved udligningen, bliver sindsyg af den mand, PIL AF MED DIG

      • Nu ved jeg ikke, hvor god han er i det opbyggende spil, men man kunne prøve Anders Nielsen, der mener, at han bør spille hver gang. Ellers kunne man smide Sorin derud, når Howard er klar igen.

  3. Det er jo lige før, at BNS selv må trække i trøjen med Lucenas seneste laden og gøren. Det er bestemt ikke en holdbar situation! Det er ikke små fejl.. det er fejl der koster mål og mål.

      • Det kan godt være der “må” være det, men hvem? Sorin er ikke bedre, Krabbe heller ikke. Skal der hentes udefra? Lars J er formentlig for dyr. Hvem så?=

  4. Håland, Stephan og Lucena er de store skuffelser i dag. Lucena er til -3 da han udover generelt dårligt spil er direkte skyld i Holsts mål. Berg er dog osse lidt skuffende da han laver for mange fejlafleveringer og upræcise indlæg. Vi skal dog huske at glæde os over et ok resultat og at Graulund kom på tavlen =) Søren Larsen og Graulund skal starte inde i næste kamp så har vi en god chance for en sejr. KOM SÅ DE HVIIE

  5. Meget enig i din bedømmelse. Jeg skrev under kampen: At jeg fik knopper af Stefan P. og Lucena i dag. De havde en total offday. Ligeledes mener jeg, at Berg var sammenligelig med en blind høne i 1ste halvleg. Det blev bedre efter pausen, men han tog efter min mening flere forkerte beslutninger. Hvilket ikke burde bringe ham på ugens hold.

  6. Lars Jacobsen er jo ledig, og må kunne erhverves for en rimelig penge her sidst på måneden. Hvis han ikke får en klub inden da. Han spiller jo pladsen. Vi trænger til forstærkning i forsvarets højre side. Det blev helt klart i Silkeborg i dag.

    • Hvad skulle Krabbe kunne gøre bedre? Manden har første divisions niveau og har spillet elendigt for Lynby også..

      Jeg mener ikke at man er for hård ved spillerne her og vores forsvar ser ud til at sejle uden Howard. Derudover mener jeg ikke at Graulund gør det til et 7 tal på trods af et scoret mål. Tam præstation igen igen..

  7. Lucena og Sorin var virkelig elendige, og Lucena er med sikkerhed kampens mest elendige. Alligevel er det Søren Berg der får min laveste stemme, af den simple grund, at jeg ingen forventninger har til Lucena, han er jo ikke engang god nok til divisionsfodbold. Søren Berg derimod har overrasket positivt i de første kampe, og dermed har han opbygget en smule tillid. Den smider han dog TOTAL fra sig igår, og spiller mildest talt ELENDIGT, har sjældent set 90 minutter, hvor en spiller ikke laver én eneste god aktion. Lucena havde trods alt et par stykker, omend han var skandaløst dårlig.

  8. Synes ærlig talt at en ´mand som Lucena ser “mæt” ud.. Der er ingen gejst og vilje til at vinde fodboldkampe at spore hos manden. Synes generelt også at Silkeborg havde alt for nemt ved at spille den igennem vores midtbane i går, og derfor kan forsvaret hurtigt blive udstillet. Vi mangler simpelthen alternativer til fløjene, når især Stephan Petersen levere en så ringe indsats som den i går. Det skal blive godt at få Devdariani tilbage

  9. Steffen Rasmussen 00 koster kasser hver kamp.. han skal kaste sig ud i indlæg og gribe den foran chr holst eller vælge ben parade som er hurtigere end at lade sig flade med handsken.. SKANDA KEEPER-få nu Ousager på mål..

    • Det kan aldrig blive Steffens mål. Adam skal presse SIF spilleren, som slå indlægget noget mere og Lucena skal ligge på den rigtige side

  10. Sku ikke underligt Lucena får 00.. Det er 3 kamp i træk han er medskyldig i et mål.. Han er så tude dårlig.
    Få ham nu af det hold og lad os vinde lidt kampe. Be be

  11. Der skal bedre kræfter til, derfor sæt anders nielsen i som midterforsvar som han er bedst til, han har godt nok været skadet i længere tid, men når han først spiller, har han et stabilt niveau, han gør det fantastisk i hovedet og har et rigtig godt overblik, fatter simpelhen ikke at han ikke får chancen for at vise hvad han kan.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here