Graulund endelig på tavlen i Silkeborg-remis

AGF skulle her til aften forsøge at revangere sidste rundes 3-1 nederlag mod Sønderjyske, og i forhold til den kamp havde trænerteamet kun foretaget en ændring til aftenens kamp mod Sønderjyske, Jerry Lucena skubbede Athur Sorin fra højrebacken og ind i midterforsvaret, hvor franskmanden erstattede Anders Kure.

Kampen startede med bølgende spil, hvor AGF forsøgte at holde i bolden og bygge op fra forsvaret med korte flade aflevering, alt imens Silkeborg lurede på at bryde AGF-opspillet, hvilket de havde held med til tider uden at blive helt farlige. Omvendt var det begrænset, hvad AGF fik fremstillet af chancer i de første 10 minutter.

Silkeborg overtog mere og mere bolden, og spillede den fint rundt foran AGF’s felt uden dog at præstere noget helt farligt. Dermed var rollerne byttet om, og det var nu AGF der lurede på fejl, så de kunne få gang i omstillingsspillet.

Og det var netop et omstillingsspil der gav kampens første store chance efter 15 minutters spil. AGF erobrer bolden og spiller bolden op i midten, hvor Berg modtager den, han så et hul i SIlkeborgforsvaret, som Graulund løb ind i, og alene med målmanden svigtede den gamle målræv ikke. Et frækt lob over Lasse Heinze, og så var de hviie foran 1-0.

Efter målet havde AGF stadig problemer med at få det etablerede pasningsspil til at flyde, men fighten steg i intensiteten, og AGF var flere gange ved at komme igennem til chancer, efter Berg på hans typiske maner, brugte fysikken til at tromle igennem forsvaret. Men desværre uden farlige chancer til følge. Kort tid efter forsøge Povlsen at gøre Berg kunsten efter, inden han til sidst slap bolden i en stikning til Graulund, der lurede på kanten af offside. Men vinklen blev for spids til Graulund, så han måtte nøjes med et hjørne. Et hjørne som Håland efterfølgende fik hovedet på, uden det blev farligt.

Minuttet efter lurede Silkeborg i modsatte ende. Kaimar Saag fik sat to AGF’ere på kanten af feltet og afsluttede fra 20 meters afstand, heldigvis for Steffen Rasmussen og AGF, tog bolden stolpen og sprang i spil igen. Silkeborg var også over riposten, men indlægget til bagerste stolpe, blev for skarpt og den efterfølgende afslutning gik til målspark.

Herefter havde AGF rigeligt at gøre med at forsvare mod hjemmeholdet, som fik boldovertaget og kom frem til flere gode muligheder i AGF’s felt. Gæsterne kunne ikke gøre meget andet end at sparke bolden væk, og håbe på et omstillingsspil, hvor Berg typisk var targetman for de lange bold. Men ingen held der, og Silkeborg kunne på ny bygge op.

Der skulle gå 20 minutter fra AGF’s mål til deres næste chance. Igen var det Berg og Graulund, der var bagmændene bag. Berg var trukket over i venstresiden, og det var netop herfra, han afsluttede efter at have modtaget bolden fra Graulund, der fint vendte med to mand i ryggen og kunne spille Berg fri på kanten af feltet. Afslutningen blev blokeret af Heinze og Silkeborg opsamlede bolden, men AGF pressede højt og tilsidst endte bolden hos Berg igen, der foretog en nærmest identisk afslutning, denne gang var den dog noget blødere, og Heinze kunne samle bolden op.

Som i kampen mod Sønderjyske, gik der også i denne kamp et mål ind kort før pausen. Et indlæg fra AGFs højreside får lov at sejle over de to midterforsvarer til bagstolpen, hvor Christian Holst kom foran Jerry Lucena og nemt kunne prikke bolden i mål fra tæt hold. 1-1 efter 41 minutter, helt ufortjent var det mål ikke.

Dermed stod det 1-1 ved pausefløjtet.

Ved anden halvlegs start havde AGF sat Søren Larsen ind istedet for den unge islænding Aron Johansson.

Starten på anden halvleg var en smule forsigtig, som om begge hold lige ville se hinanden an. Men efter 10 minutters spil havde Silkeborg havde to halve chancer via nogle langskud, altimens AGF stadig prøvede at kombinere sig frem til noget ved feltet, som regel efter Søren Larsen havde pillet en lang bold ned, og Martin Jørgensen havde dirigeret spillet med hans pasninger. Men ingen af holdene nåede helt frem til åbne chancer.

AGF havde store problemer i anden halvlegs første 20 minutter med at producere noget fremadrettet. Det skyldes primært at Lucena og Petersen ikke helt kunne få højresiden til at fungere. Generelt var Lucenas pasninger uden adresse, og Petersen driblinger uden den sidste snert.

I defensiven havde Håland svært ved at dirigere med hans firebackkæde, hvilket han ellers havde stort held med i første halvleg.

Håland fik også nedlagt en Silkeborgspillet i sidste sekund, før han kom ind i feltet. Han slap dog for gult kort, men frisparket fik Silkeborg. Det gik i muren og derfra til hjørne, som Lucena efterfølgende headede til indkast. Silkeborg havde helt klart styr på kampen, men heldigvis for AGF blev det ved langskud uden snert.

Med små 20 minutter igen, efter AGF havde lagt et mindre pres på Silkeborgs felt, skiftes Peter Graulund ud for femte kamp i træk til fordel for Casper Sloth.

Silkeborg forsætte med at dominere spillet og AGF forsatte med at smide boldene væk. Gang på gang virkede det til at Martin Jørgensen valgte den svære aflevering, og for de fleste andre hvide på banen, kunne selv den mest simple inderside aflevering kikse.

Med 10 minutter igen ville Peter Sørensen prøve noget nyt. Han tog Stephan Petersen ud, som igen spillede en kamp under hans vanlige niveau, ind kom istedet den unge Mikkel Kirkeskov, som skubbede Eckersley op på kanten.

Kort tid efter fik AGF en god mulighed, da Sloth trak ind i banen og spillede bolden på tværs af feltet til Søren Berg, men hans trak blev lige langt nok, og hans efterfølgende indlæg mod bagstolpen var en halv meter for høj til den ellers ganske høje Søren Larsen.

I slutningen af kampen kom AGF bedre, og fik sendt flere indlæg indover. Men ingen af dem ramte en hvid mand, men i det mindste blev spillet rykket fra AGFs felt til Silkeborgs felt.

Med 2 minutter igen sendte Martin Jørgensen et hjørnespark fra højre indover, og ved enden af bolden stod Lange Larsen, som sendte et hovedstød snert forbi nærmeste stolpe.

Minuttet efter ramte Silkeborg AGFs stolpe på et nyt langskud, og igen var Silkeborg, ved den indskiftede Henrik Tømrer, over riposten. Men bolden blev sendt højt over AGFs mål.

Efter 93 minutters spil fløjtes kampen af med 1-1 på måltavlen. Et resultat AGF kan være bedst tjent og mest tilfredse med efter en kamp, hvor AGF lå lidt fra langt fra deres modspillere og slet ikke fik pasningsspillet til at fungere.


Comments

6 svar til “Graulund endelig på tavlen i Silkeborg-remis”

  1. Ja, men vi blev jo totalt udspillet efter pausen..

  2. Tobias Ehlig Avatar
    Tobias Ehlig

    Elendig kamp fra vores side – specielt anden halvleg, ja. Vi er alt for passive i forsvaret, og lader dem lege rundt med os.

  3. Vi skal vidst være meget, meget glade for det point. At SIF ikke scorede mindst 4 mål i den kamp er utroligt.

  4. agf-styrer Avatar
    agf-styrer

    De giver Jesper Bech alt for meget plads og Lucena spillede ad helveds til vi mangler en højre back

  5. Schmidt Avatar
    Schmidt

    håber howard er klar til næste kamp, og at Søren Larsen starter inde.

  6. Jeg forstår ikke disse fodboldsspillere og deres kriser – på min arbejdsplads skal jeg levere varen hver dag og tænk hvis jeg var en kirurg, og fik en spille og scoringmæssig krise á la
    gladiatorene i AGF arena?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *