Aron Johansson har leveret fine præstationer indtil videre i denne sæson. Islændingen kan nu se frem til at få selskab af en landsmand. AGF har nemlig skrevet en 3-årig kontrakt med den 16-årige islænding Thordur Jon Johannesson.

Thordur Johannesson vurderes til at være en særdeles talentfuld offensivspiller, som både kan benyttes på midtbanen og i angrebet. Han har tidligere vist sig frem hos store klubber som Ajax og West Ham, men det er altså AGF, der er løbet med islændingens underskrift.

– AGF har alt det, jeg har brug for, for at kunne udvikle mig. Jeg har besøgt klubben og havde på forhånd store forventninger. Og jeg må sige, at klubben i høj grad levede op til de forventninger. Her er en god atmosfære, og alle er venlige imod én. Alt i alt har klubben præcis det, jeg ønskede, siger Johannesson til AGF’s hjemmeside.

Johannesson er hentet til AGF fra klubben Haukar i hjemlandet. Han er i første omgang tiltænkt en plads på U17-holdet. Han har underskrevet en 3-årig kontrakt.

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here