Inden kampen i mod Brøndby, havde AGF endnu ikke formået at holde målet rent i denne sæson. I de første 5 kampe har AGF lukket 9 mål ind, men i går blev buret holdt rent. Det er noget der glæder anfører og målmand, Steffen Rasmussen.

– Det var rart at holde nullet. Det har vi ikke gjort i år, og det er altid rart for en målmand. Vi får sat vores kæder ordentligt i dag, og vi står som vi skal på banen. Det er vel det, der gør det, siger Steffen Rasmussen til stiften.dk.

I kampen mod Brøndby, blev der valgt en opstillingen med 3 centrale på midtbanen. Det skulle sikre bedre stabilitet, og planen lykkedes ifølge målmanden.

– Vi forsøgte at stabilisere midtbanen med en ekstra mand, og det lykkedes jo. Vi vidste, at hvis vi kom til at stå rigtigt, og godt organiseret, så kunne vi sagtens lukke Brøndby ned, så det var planen, og vi vidste at det kunne lade sig gøre, siger Steffen Rasmussen.

AGF’s næste mulighed for at holde målet rent er en udekamp i Horsens på mandag.

 

7 KOMMENTARER

  1. Jamen nu holdt du jo ligesom ikke nullet selv .du fik lidt hjælp, men det er nok også den eneste måde du nogensiden vil kunne holde nullet på i suppen.

    • HAHAHAHA – så når “han” holder nullet så skal han også svines, for alle andre målmænd i ligaen er altid alene på egen bane – for satan skal du ikke ud og købe en gul vendekåbe!?

      • Ha ha ha hø hø hø ja en medløber som dig fatter jo nok ikke at det var dommer hjælp han fik.Så for din skyld kan jeg fortælle at der blev scoret men målet blev anuleret da Bernburg lavede frispark på Adam E.Fatter du nu hvad jeg mener?HAN FIK HJÆLP AF DOMMEREN.

        • Nåååh nu er jeg en medløber, skal jeg så græde?

          Jeg kan se en ting.. det er et stort fedt NUL ud for indkasserede mål, resten er jeg pisseligeglad med.. også dig…

  2. Vi satte nogle fine rammer for kampen, men jeg synes ikke spillerne fulgte forventningerne til dørs. Som mod Silkeborg synes forsvaret og den defensive midtbane gentagende gange at efterlader et alt for stort friområde foran feltet og dermed oplagte muligheder for langskud.

  3. Mener helt ærligt det er Peter Sørensens taktik der er forfejlet. Sloth er ikke god nok offensivt til at starte inde og så er han midtbane ikke angriber. Hvis han alligevel vil starte så defensivt skal Larsen ind fra starten af anden halveg. Det med at skifte ham ind med et kvarter igen, og så håbe han vender kampen, er til grin. Lad Morten Olsen om den taktik.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here