I øsende regnvejr satte AC Horsens fra første fløjt AGF under pres, men en fejl af målmand Søren Jochumsen satte AGF i gang efter en halv times spil. Herefter vendte kampen og den resterende time sad AGF solidt på, og burde have vundet større end hvad kampen egentlig endte – nemlig 3-0. Dagens kamp bød desuden på et jubilæum, da Peter Graulund scorede sit Superliga-mål nummer 100.
Dagens kamp var vigtig for AGF, hvis man ville holde kontakt med ligaens subtop. Hjemmeholdet AC Horsens startede kampen bedst, og lagde et stort pres på AGF – dog uden at blive specielt farlige. Efter en halv times spil kunne AGF bringe sig i front stik imod spil og chancer. AC Horsens-målmanden Søren Jochumsen sparkede et frispark højt oppe på egen halvdel, og her gled han i det våde græs, hvorefter bolden landede for fødderne af Søren Berg. Superligaens topscorer reagerede resolut og sparkede fra egen banehalvdel, hvorefter bolden sejlede flot i mål.
Herefter sad AGF på det meste, og man burde have fordbolet føringen i de efterfølgende minutter, men holdene kunne gå til pause med stillingen 0-1.
AGF forsatte det høje tempo efter pausen, og der var ikke spillet lang tid før Stephan Petersen slap igennem langs baglinjen. Bolden blev sendt ind langs jorden i det lille felt, men ingen AGF’ere stod på pletten til at sparke bolden i kassen.
Efter en times spil kunne AGF endelig udbygge føringen, og her var tale om et historisk mål. Martin Jørgensen sendte Peter Graulund afsted i en kontra, og den lille angriber løb en halv banelængde og sparkede bolden i mål med det kolde højre ben. Målet var angriberens mål nummer 100 i Superligaen, hvilket er en fantastisk bedrift af den store AGF-profil.
10 minutter senere lukede og slukkede AGF kampen. Martin Jørgensen sparkede et godt frispark ind i panden på Søren Larsen, hvorefter AC Horsens’ Martin Retov rettede bolden af således AGF kom foran 3-0.
En stor præstation af AGF, som hele vejen rundt leverede store præstationer. Martin Jørgensen gik igen forrest på den centrale midtbane, mens Arthur Sorin og Atle Roar Håland hver især leverede deres bedste kampe for AGF hidtil.
Kampfakta
AC Horsens-AGF 0-3 (0-1)
0-1: Søren Berg (31′)
0-2: Peter Graulund (58′)
0-3: Søren Larsen (68′)
Advarsler:
AC Horsens: Søren Jensen, Morten Rasmussen
Tilskuere: 6159
AGF:
Steffen Rasmussen – Jerry Lucena, Arthur Sorin, Atle Roar Håland, Adam Eckersley – Søren Berg, Martin Jørgensen, Kasper Povlsen, Stephan Petersen – Aron Jóhannsson (65: Søren Larsen), Peter Graulund (76: Casper Sloth)
Foto: AGFFodbold.dk
Bemærk at TV2 sport har ikke mindre end 4(!) AGF’ere på rundens hold! Rasmussen, Sorin, Jørgensen og Graulund! Det fantastisk.