Morten Olsen bragte i sidste uge Martin Jørgensen i spil til landsholdet, da han kaldte ham den bedste på sin position i Superligaen. Hovedpersonen selv tager hele historien med et smil på læben, og regner ikke med at han igen skal trække i rødt og hvidt:

– Jeg sagde fra sidste år efter lang tids overvejelse, og det var det tidspunkt jeg følte var det rigtige. At Morten har svaret lidt utvetydigt på et spørgsmål fra en journalist, som har fået det hele til at rulle, får mig kun til at trække på smilebåndet, siger Martin Jørgensen til TV 2 SPORT.

AGF-profilen afviser dog, at han kunne finde på at sige nej tak, hvis Morten Olsen endelig ringer:

– Hvis han ringer, så siger jeg nok ja tak, men jeg regner det som højst usandsynligt, at han ringer, siger Martin Jørgensen.

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here