AGF Fanclub har i samarbejde med fire andre danske fanklubber bragt følgende meddelse som reaktion på nyheden om, at fredagskampe kan blive aktuelt i Superligaen fra næste år.

Fanklubben skriver på sin hjemmeside:

Fælles pressemeddelelse fra AaB Support Club, Brøndby Support, OB Tigers, AGF Fanclub, FCKFC og Wild Tigers.

D. 22/8 kom det frem, at divisionsforeningen i sit udbudsmateriale til tv stationerne for den nye tv aftale fra 2012, har lagt op til at fredag skal indgå som kampdag, således at hver runde nu kommer op på 4 kampdage.

Vi er imod at en spillerunde nu skal spilles over 4 dage, hvilket gør det endnu mere besværligt for de dedikerede fans og fanklubberne at planlægge og følge deres hold.

Vi mener, at hvis ønsket er at have fredag aften som spillerunde, så må man indgå en dialog med fanklubberne om hvordan det skal kunne lade sig gøre. Vi støtter gerne en spillerunde fredag aften, hvis mandagskampene bliver afskaffet.

For fans og fanklubberne er fredag aften meget bedre at spille fodbold end mandag aften. Det har vist sig at være mere end svært at fylde stadion, samt sende fans af sted på udebaneture om mandagen, da både kampdag og den efterfølgende dag er en arbejdsdag for de fleste. Derimod vil det være nemmere at sende en bus af sted fredag aften.

Hvis ønsket om at afskaffe mandagskampe ikke kan imødegås, opfordrer vi i stedet til at man ved planlægning af mandagskampe tager hensyn til de rejsende fans, og kun ligger kampe mellem klubber med relativt lokalt opgør disse dage, således at det ikke er f.eks. AaB – Brøndby kampe, men snarere f.eks. AGF – Silkeborg eller FCN – Lyngby, som lægges disse dage, hvilket vil betyde at rejsende fans ikke skal tage 2 dage fri fra arbejde for at kunne følge deres klub. Desuden ønsker vi at der tages højde for fordelingen af kampene på klubberne, så det ikke er nogen klubber som ender med at spille 2/3 af sine kampe om mandagen.

Ønsket om bedre planlægning og større hensyntagen til fans og klubber støttes op af den fungerende DFF Formand Lisa Kaae Klidsgaard som udtaler “Fredagskampe vil være meget bedre for fans end mandagskampe. Det bliver nemmere for fans at følge deres hold på hjemmebane og udebane”

På vegne af AaB Support Club, Brøndby Support, FCKFC, OB Tigers, AGF Fanclub og FCN Wildtigers (…).

21 KOMMENTARER

  1. Det er bare desværre ikke godt nok, da en hverdagskamp stadig, vil give udebans fans problemer, og dermed mindske antallet, hvorimod antallet af tv seere vil stige, hvilket altsammen er en udregning tv koncernerne fryder sig over. At de samtidig skulle afskaffe mandagskampene tror jeg er naivt, da det er en ønskesituation for koncernerne, at de kan vise alle 6 kampe, og endda fordelt på 4 dage, hvilket i sig selv er ganske destruktivt for konceptet, og i særdeleshed overfor vores indtryk af superliga i weekenderne.

    • Jeg er overvejende enig i, at det ikke er optimalt, men vi befinder os i øjeblikket i en give and take-situation (man kan så argumentere for, at det – set fra et fan-synspunkt – mest er en give-give situation), så hvis mandag kan byttes ud med fredag, vil jeg klart støtte op om tiltaget.

      Derudover synes jeg det er glædeligt, at fanklubberne igen viser sig fra den gode side og kan samarbejde om dette for mange vedkommende emne.

      • Min første tanke var: FCK og Brøndby er kun med i dette fordi de godt ved at de ikke kan undgå at få enten fredags eller mandags kampe, men jeg håber ikke at det er rigtigt

  2. Fredag er på ingen måde så skidt som mandag.
    Mange får tidligere fri fredag, og mange skal ikke tidligt op dagen efter, hvilket gør at et sent hjemkomsttidspunkt efter en fredagsudekamp ikke rammer så mange.

    Jeg er for at mandagskampen bliver afløst af en fredagskamp.

  3. Det her er den rette måde at gøre tingene på… Når det er sagt er fredagskampe jo kun endnu en måde at folk har bedre mulighed at drikke i…..

    • Muligvis, men når de fleste får tidligere fri og ikke skal op kl. 7 om morgenen dagen efter, bliver det trods alt et noget bedre alternativ end madag aften kl. 19:00. Derudover kan man jo tage sine unger med på familietribunen, når disse heller ikke skal op dagen efter.

  4. Zinras, jeg medbringer ikke mine børn til et drukgilde, slet ikke midt i disneysjov, som af eller anden årsag er ugens højdepunkt for dem…

    • Jeg læser det ikke som om der er nogen der tvinger dig til det. Og næste gang du tager til fodbold så lad venligst være med at beskylde andre for at bruge det som drukgilde og da slet ikke på familietribunen som jo gerne skulle tage størst muligt hensyn til poderne.
      Har du overhovedet været på familietribunen nogensinde????

    • Wow, Willow, der er vidst en der ikke har været på stadion før, og da slet ikke i familietribunen… Men det er vidst bedst for alle at du bliver hjemme og ser Disneysjov :)

  5. Willow – Det her handler ikke om dine børn, det handler om at tage hensyn til flertallet. Jeg har personligt selv fri senere om fredagen end jeg har alle andre dage i løbet af ugen, men jeg er stadig for, at fredage skal afløse mandag, fordi mange har tidligere fri om fredagen og fordi de fleste har fri om lørdagen. Man kan ikke tage hensyn til enkeltpersoner. Det handler om hvad der er bedst for flertallet og derfor er fredag en bedre løsning.

  6. Freill, jeg har svært ved at se forskellen på mandage vs fredage, hvis ikke kun det handler om at drikke…
    Jeg er enig i det handler om flertallet, jeg er personligt ligeglad, jeg skal nok få de kampe at se anyway.
    Hvis man kunne lave en afstemning hvori folk svarede hvad de KUNNE (ikke hvad de ville) Så ville den sq blive 50/50

    • Hvis du mener kunne i den forstand, at man godt kan tage med til Farum eller Køge en mandag aften for så at være hjemme ved 2 tiden om natten og være totalt smadret dagen efter, så har du ret… Man KAN godt hvis man virkelig vil, men det er bare ikke voldsomt fedt at komme i seng kl. 3 for at stå op kl. 6-7 stykker og tage på arbejde og være fuldstændigt ødelagt og derfor vælger mange det fra.

      I øvrigt er det ret normalt at de fleste folk har fri tidligere om fredagen end alle de andre dage i weekenden. Det er jo ikke for sjov at myldretiden starter ved 14-14.30 tiden om fredagen, mens den først starter ved 15.30-16.00 tiden alle de andre dage.

      Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at fredag aften vil give flere folk mulighed og lyst til at tage med til kampene. Jeg er bestemt ikke for at spille nogle af dagene, men hvis man endelig skal vælge imellem de to, så er fredag helt sikkert den bedste løsning for de fleste.

  7. Behøver ikke nødvendigvis at handle om at drikke, selvom det da helt sikkert gør det for nogles vedkommende. Men hvis man skal tidligt op dagen efter en mandagskamp, kan den efterfølgende dag hurtigt blive ødelagt (gælder selvfølgelig hovedsageligt udebanekampe) . Også selvom man ikke har drukket. Kender flere der ikke gider mandagskampe, fordi de skal tidligt op dagen efter. Jeg kan huske en mandagskamp for nogle år siden i Farum, hvor vi først var tilbage i Århus kl. 2 om natten.

    Jeg synes bestemt heller ikke, at fredagskampe er optimalt. Eftersom det stadigvæk er en hverdagskampe, vil det, ligesom mandagskampe, forhindre folk i at komme. Eneste plus er at man ikke skal tidligt op dagen efter.

  8. Nu er det jo langt fra alle som rejser med til alle kampene, hvorfor er det så vigtig om der kommer 50 fra fcn en fredag aften, i forhold til 30 en mandag aften, hvis der er 500 som bliver nødt, til at blive hjemme, fordi det er en familie aften, men godt kan komme en mandag aften, fordi der må de godt for konen

    • Hvis vi får fredags kampe, så ville det give dig en mulighed for at give børne en familieaften på stadion, med hele familien :) I stedet for mandag, hvor det kan være sværere at få konen med på stadion.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here