Debatten om de aktuelle spilletidspunkter i Superligaen fortsætter, og senest kom fem danske fanklubber fra forskellige klubber – her i blandt AGF’s officielle fanklub – med en udmelding om, at man ønsker fredagskampe frem for mandagskampe, og at man ikke vil acceptere begge spilledage, idet det vil sprede kampene udover fire forskellige dage.
Tidligere på sommeren bragte AGFFAN.dk interviews med Fanklub-formand Jan Jensen og AGF-direktør Jan Christensen om deres syn på mandagskampene, og nu er det så blevet TV-selskabernes tur til at få taletid – nærmere betegnet TV2 Sport, som er tredjevælger når kanalerne skal fordele kampene imellem sig, og derfor ofte vælger AGF til at spille om mandagen.
– Helt overordnet kan man sige, at AGF er et hold, som rigtig mange – af den ene eller den anden grund – gerne vil se på tv, og derfor viser vi gerne AGF på et tidspunkt, hvor flest muligt har muligheden for det. Det er kort sagt AGF’s store popularitet og tiltrækningskraft, som gør klubben attraktiv i den forbindelse. TV 2 SPORT er et kommercielt foretagende, og seertal er naturligvis en vigtig parameter, men ikke den eneste, i den komplicerede planlægning af sendefladen, siger Peter Schulz, webredaktør på TV2sport.dk, til AGFFAN.dk.
Redaktøren tør ikke spå om, hvor mange mandagskampe der venter AGF i fremtiden.
– Det kan jeg ikke svare præcist på, for det er naturligvis ikke alene TV 2 SPORT, som bestemmer det. Der er flere andre tv-kanaler i spil før os i forbindelse med valg af kampe i de enkelte spillerunder, så det er ikke vores beslutning. Hvis AGF bliver valgt som en af de første kampe, bliver de lagt på et tidspunkt i weekenden. Hvis ikke, er AGF som alle de øvrige hold i spil til mandag, men det er umuligt at konkludere på, hvor mange mandagskampe, det eventuelt kan give. Derudover kan der i en del spilleuger i sæsonen være forhold omkring flere klubbers deltagelse i europæiske kampe, som gør, at nogle af kampene ikke kan spilles om mandagen, siger Peter Schulz.
AGF-fansene har flere gange protesteret imod kamptidspunkterne på stadion, senest med en fløjte-aktion i Horsens.
– Ja, vi kan godt forstå, at mange fans oplever det som et problem at komme på stadion mandag aften, og vi har bestemt ingen intentioner om at gøre livet mere besværligt for dem end nødvendigt. På den anden side er mandagskampene en vigtig del af den samlede rettighedspakke for Superligaen, og kampene er med at at give rettighederne ekstra værdi, siger TV2 Sport-redaktøren og fortsætter:
– Samtidig har det vist sig, at mandagskampene er utrolig populære på tv, og tal fra sidste sæson viste faktisk, at mandagskampene også var dem, der i gennemsnit trak flest tilskuere på stadion. Dét betyder meget for klubberne og deres sponsorer, som også AGF tidligere har meldt ud, og dermed er mandagskampene med til at hæve det samlede niveau.
– Man kunne sagtens forestille sig et loft for, hvor mange mandagskampe en enkelt klub må spille pr. sæson. Det er dog ikke umiddelbart noget, vi har planer om at tage initiativ til – blandt andet fordi vi mener, at mandagskampene er i både vores og klubbernes interesse – men det er muligvis noget, som Divisionsforeningen kunne tænkes at indføre. Det er I velkomne til at spørge dem om, slutter Peter Schulz fra TV2sport.dk.
“- Samtidig har det vist sig, at mandagskampene er utrolig populære på tv, og tal fra sidste sæson viste faktisk, at mandagskampene også var dem, der i gennemsnit trak flest tilskuere på stadion. Dét betyder meget for klubberne og deres sponsorer, som også AGF tidligere har meldt ud, og dermed er mandagskampene med til at hæve det samlede niveau.”
Det er sgu da klart. Der er flere der ikke kan nå det med mandagskampene, og de ser jo så kampene i TV i stedet. Fandme et ynkeligt argument.
Det eneste jeg ser som et modsvar til mandagskampene er enten fuldt boycut at stadion (hjemme og ude) eller lave noget lignende fløjteaktionen der gør det ulideligt at se kampen på tv. Enten fløjter eller vuvuzelaer
Glemte lige at pointere at kampene sikkert også har seere fra andre klubber da mandag plejer at være fattig med ok programmer i tv
Husk at han ikke omtaler reelle antal seere til kampene, han taler udelukkende om det beregnede antal ud fra tv-meter målingerne.
Med mindre man kan få antenneforeningerne og de andre tv-leverandørere (TDC, Boxer etc. og et par håndfulde som ser uofficielle streams af kampene) til at offentliggøre deres statistik, kan vi aldrig komme til at kende de reelle tal.
Læs eventuelt denne artikel om hvordan DR opgør deres seertal:
http://ing.dk/artikel/106151-ugens-ekspertspoergsmaal-hvordan-opgoer-dr-sine-seertal
“Det er sgu da klart. Der er flere der ikke kan nå det med mandagskampene, og de ser jo så kampene i TV i stedet. Fandme et ynkeligt argument.”
Nu nævner han jo faktisk at der generelt er flere på stadion til mandagskampene…så dit argument er om muligt endnu mere ynkeligt…
Og hvis vi så antager at der kom et fald i tilskuer på stadion er det næppe et fald der er sammenligneligt i forhold til fjernsynsseere.
Jeg kan sgu godt synes at denne diskussion er patetisk. Hvad drejer det sig om? Max 500-1000 tilskuere der ikke kan komme afsted en mandag aften hvis der er tale om en udebanekamp? Det er jo intet i forhold til de mængder der ser kampene i fjernsynet.
Jeg synes vi skal bakke op om klubben. AGF tjener bunker af penge i bare eksponering om mandagen. Og så må egoisterne blive hjemme!
Jeg synes faktisk også at AGFFAN har vist sig fra sin bedste side med de har mandagskamps rapporter – og artikler. Hvor i lader alle parter komme til (Klubben, TV-selskaber, fans osv.). Før hen synes jeg der har været en tildens til lidt smagsdormmeri, hvor man kun har bragt artikler der har passet ind i et bestemt image. Hvilket gør at det er en smule “fladt” at læse nyhederne.
Men det ser ud til at være ændret lidt nu. Så forsæt endelig!
Når det er sagt synes jeg at debatterne ofte blive uoverskuelige, da man både kan “svare” og kommentere på hele debatten. Men det kan godt være det bare er mig der findes det svært.
vi skal bare blive et af de hold der skal spille ude i europa, eller spille brøndby ned i 1 division, det ville dog være lidt (kun lidt) surt, da det er nogle fede kampe vi har mod dem…
Vi må håbe vi blive mellem de 2 første som viasat vælger..
Hvad artiklen angår fokusere jeg især på det sidste afsnit, det kan være at vi kan lykkes med en “kvote” for antallet af hverdagskampe. Men som der står er det jo klubben og der igennem divisionsforeningen der skal på bannen her. Så vi må fortsætte vores protester og/eller vore yderligere arbejde, hvis det skal lykkes.
Henrik prøv at læs hvad der er han siger . tal fra sidste sæson viste faktisk, at mandagskampene også var dem, der i gennemsnit trak flest tilskuere på stadion. Dét betyder meget for klubberne og deres sponsorer, som også AGF tidligere har meldt ud, og dermed er mandagskampene med til at hæve det samlede niveau.”
Det er jo netop fordi det AGF der spiller om mandagen at tilskurer gennemsnittet er så højt, så det kan vi ikke bruge til noget….hvis de sendte HB Køge var snittet jo ikke så højt…
læs dog hvad der står. TAL FRA SIDSTE SÆSON, lå agf i superligaen sidste år ?og ja fck bif aab fcm og ob trækker jo aldrig nogen. og de 2 hold som klart træk flest spillede ikke en eneste mandags kamp
Men samtidig, er mandagskampe også valgt til nogen af de mest attraktive hold, så er det derfor meget naturligt der kommer en del.
Men det er jo stadig fordi at om mandagen er det kun en kamp og der er det som regel et af de hold der trækker flest tilskuere imens der om søndagen både er kampe med Lyngby sønderjyske sif ach efb og Rand’os som trækker tilskuere gennemsnittet ned
Mens hvis der er flere som ser Agf kampe om mandagen, fordi der ikke er andre kampe at se, er det vel kun en fordel for agf, eller hvad
Det er ikke nogen fordel for AGF hvis folk ser den i tv.
Det er en fordel for de sponsorere som har logo på tøjet eller de reklame-bander man kan se på tv og dermed er det også en fordel for AGF.
Selfølgelig er det da det
Det kommer an på, hvordan man ser på det. Jeg ser det ikke som nogen fordel, eftersom det svækker opbakningen til holdet. Og den opbakning er meget vigtigere end diverse TV-seere måske lige går rundt og tror.
Hvordan svækker det opbakningen til holdet
mindre folk på stadion = dårligere opbakning
Men så er problemet jo ikke mandags kampe, men tv kampe hvorfor så kun brokke sig over dem om mandagen
fordi der er flere tv-serere om mandagen eftersom mange folk ikke kan nå på stadion
Kan kun give dig ret i jo flere på stadion jo bedre Men så længe der ikke kommer færre på stadion er det vel ikke det store problem
TV3 har lavet en kampagne om at de elsker mandage, måske napper de mandagskampene i næste medieaftale og de plejer gerne at ville vise BIF:
http://tv3.dk/tv3/vi-elsker-mandag
Forhåbentlig bliver kampene ved med at blive sendt af TV2Sport, for der er mindre bling og ligegyldigt gejl i forbindelse med kampene (sammenlignet med TV3 og Canal 9).
Er da klart en fordel, jo flere som ser den i tv, jo flere fans kan man få på sigt, tror også vores sponssor er godt tilfreds, alle vores kamp bliver vist i tv, så dem som vil se kampen i tv, gør det jo om kampen ligger lørdag/søndag eller mandag. den danske liga har aldrig fået så meget opmærksomhed, som den gør nu, hvilket har været med til at flere og flere er beyndt at komme til kampene, hvis du ser på hvor mange som kommer på stadion i dag i forhold til for 10 år siden, er det jo helt vildt. er godt klar over at agf også har fået et bedre stadion, men tv har da også klart gjort deres, jo mere opmærksomhed deromkring superligaen jo bedre er det da
Hvorfor er det egentlig, mandagskampe er så slemme?
Fordi folk er på arbejde og har svært ved at nå det især på udebane hvor man også kan værre meget sent hjemme hvilket ikke er så smart når der er arbejde/skole dagen efter
Men er fredag ikke ligeså slem, så? Så sent bliver det vel heller ikke, når kampen spilles klokken 7.
Det er en lille smule bedre end mandag, eftersom man ikke skal tidligt op dagen efter.
det gør det da hvis det er på djævle øen
Nåja, men så vidt jeg lige kan se, var sidste AGF mandagskamp på Sjælland i december 2008. Det er ikke hver uge…
nej det vil da os værre mærkelig hvis det var hver uge
Men jo flere umulige kamptidspunkter der er, jo færre fans vil der på sigt komme på Stadion. At der er så og så mange der sidder og ser alle kampe på TV, er ikke til gavn for klubben. Det kan godt være at det på den korte bane er godt for sponsorerne, men det vil i længden give meget dårligere produkt (jeg hader at en fodboldkamp er et produkt), som hverken sponsorer eller TV-stationer vil betale mere for. Jeg er i øvrigt overhovedet ikke enig med dig i, at vi har fået et bedre stadion. Til gengæld er jeg enig med dig i at TV over de sidste 10 år har været med til at eksponere ligaen, også til fordel for AGF. At man så nu vil til at ødelægge det arbejde, ved at trække folk væk fra stadions og tilbage i stuerne, er mig helt uforståeligt.
Men så er det vel ikke mandags kampe som er problemet men mere at alle kampene kommer i tv. Man kan da kun sige at vores stadion er blevet bedre, før i tiden var der kun stå pladser hele vejen rundt, man sad lige så langt fra som man gør nu, siger ikke at vi har et godt stadion få det har vi langt fra.
@ Anders
Det er primært som udebanetilskuer at de er slemme. I hvert fald for folk der har et studie eller arbejde at passe.
Men alt i alt så er konklusionen jo på det Per Schulz siger at alting fortsætter uændret hvis det står til ham.
Vi andre må så åbenbart bare håbe at AGF går hen og bliver det næstmest interessante hold for den almene seer, og det vil nok kræve en Brøndby nedrykning.
Kan godt se det er surt, for dem som rejser land og rige rundt for at støtte de hvide, og alt ære og respekt for det, Men vi snakker altså en meget lille del, forskellen på at spille lørdag/søndag eller mandag i farum er måske 300/400 ekstra fra AArhus, Med tanke på at AGF har små 11000 fans på stadion, når de spiller superliga kamp, og de 6000-7000 kommer vel være eneste gang, Man skal vel også lytte til hvad de siger, og når gennemsnitet ikke falder når vi spiller mandag, er det vel ikke det helt store problem
hvorfor tror du at gennemsnittet for agf’s kampe ikke falder om mandagen det kan jeg ikke se hvor står?
Giver ikke en skid for den der med, at folk hellere vil på stadion om mandagen. Det handler ganske enkelt om, at de virkelig lorte kampe aldrig bliver spillet om mandagen, eftersom TV2 Sport er 2. vælger. Hvis HB Køge skulle møde Sønderjyske en mandagaften, skal jeg fandme garantere dig for, at der ville være tomme tribuner!
Og 300 – 400 til eller fra på udebane er meget! Især hvis det er i Farum.
Mener bestemt at Tv2-sport er 3. vælger og ikke anden vælger…
Men ellers vil jeg give Yalle ret. Det er vigtigere at der er 300 ekstra på udebane, da det giver et visuelt boost til spillerne. Det skal en del mere til på Århus stadion for at få en reel effekt.
AGF-STYRER Hvis man går ind på agf hjemmeside kan man finde alle talene på hvor mange som kommer til hver enkelt kamp
YALLE giver ikke en skid for folk som siger at folk bliver væk en mandag aften,tror hellere folk vil på stadion søndag kl 15 som altid, men sådan ser det bare ikke ud i dag, men når folk ikke kan det tror jeg der er mange som synes at mandag er et fint valg, der er jo tomme tribuner være gang sønderjydse og køge møder hinanden . 300/400 er mange men bedre de mangler en mandag aften i farum, end der mangler 1000 agf fans i AArhus en lørdag aften
“300/400 er mange men bedre de mangler en mandag aften i farum, end der mangler 1000 agf fans i AArhus en lørdag aften”
Det kunne faktisk ikke være mere forkert.
Man kan slet ikke sætte det op på den måde. 300 – 400 i Farum vil udgøre ca. 50 % af det antal, man vil kunne samle en søndag i Farum, mens de 1000 i Århus blot vil udgøre 1/13 af det samlede tilskuertal.
Men i sidste ende handler det vel om hvormange penge agf får i kassen
Det afhænger af, hvem man er, og hvordan man ser på det.
synes mere det handler om hvilke resultater GF får end hvor meget de tjener
Nu er det jo sådan at de fleste der kommenterer mandags-kampene er dem der er imod disse. Jeg har fulgt debatten, men har ikke haft lyst til at sige min mening før nu…
Nu har jeg fulgt AGF længe og har været meget aktiv på tribunerne, både hjemme og ude. En ting som jeg altid er gået op i er, at ingen er over klubben. Dvs. at det der er bedst for klubben man støtter op om.
De her mandags-kampe er bestemt en af de emner der er gode for klubbens økonomi. Og lad os være ærlige, siden AGFs sugar daddy (KA) droppede projektet har vi brug for hver eneste krone vi kan få.
Personligt er jeg en af dem der elsker at tage på stadion om aften. Det er så fantastisk når mørket begynder at falde på og de store spots kaster deres lys på banen, hvilket efter min mening giver stemningen et løft.
Selvom jeg både har studie og arbejde at passe, er jeg stadig ikke modstander af at tage på stadion en mandag aften.
Jeg kan godt forstå at det er problematisk for visse fans, når AGF spiller på udebane om mandagen, men i min verden må man jo gøre op med sig selv om man vil ofre lidt søvn for at tage afsted eller ej. (derudover er det jo fantastisk godt at der er asyl AGF’er over alt i landet, som også fylder godt på udebane.)
En ting jeg til gengæld ikke har nogen sympati for er følgende:
Egoistiske fans der ikke laver andet end at snakke om boykot og aktioner der ødelægger stemningen.
I min tid som aktiv del af speakers sang, skrålede og hoppede man i 90min, og gerne mere. Fordi det vigtigste er vel klubben? Sammen skal vi stå, spredte skal vi falde.
Hvor er den gejst blevet af?
Jeg begynder at få en fornemmelse af, at det egentlig handler om at man ikke kan drikke sig i hegnet når det er mandags-kamp, fordi man skal op og være produktiv om mandagen. Men det stopper vel ikke en ægte fan fra at tage på stadion en mandag aften? Jeg ved i hvert fald at det ikke stopper mig.
Jeg er GF til jeg dør, mit hjerte det er blåt og hvidt, jeg er GF til jeg dør!
Er helt enig i det du skriver, det som fik mig til at skrive er at hver gang agf de får en mandskamp om det så er hjemme mod randers eller sif, så raser folk over det, snakker om at nu kommer der ingen på stadion, selvom vores gennemsnit ikke falder, når vi så får en hjemmekamp en lørdag, er fok helt oppe og kører, snakker om hvor fedt det bliver og hvor mange som kommer, selvom vores gennemsnit falder når vi spiller om lørdagen
vil gerne have et link til den side du ser de statestikker?
agf.co.dk agf hjemmeside under kampe
Forkert hjemmeside.
Til de der er smålige – Yalle…
http://www.agffodbold.dk/kampkalender.asp
;)
Det er det bedste indlæg jeg har læst længe…
Et sagligt og gennemtænkt indlæg, det svaner man tit i de her debatter.
Vi vil jo alle det bedste for AGF, og jeg vil da også hellere end gerne følge AGF over alt i landet, alle dage, ingen tvivl der overhovedet! Men jeg begriber ikke, at folk ikke kan sætte sig ind i problemet med at AGF gang på gang skal spille mandag aften. Jovist det er hyggeligt på stadion, og det er intet problem på hjemmebane. Men hvor mange har tid til at tage på udebane hvis kampen ligger i en by mere end 2 timer fra Aarhus? Tv aftalen er skruet sammen, sådan at holdene IKKE får ekstra penge for at spille mandag. Derfor mener jeg og flere andre, at det ikke kan være rigtigt, at AGF skal have så mange kampe mandag aften, fordi det går udover AGF’s fans. Vi fans for en dårligere mulighed for at følge AGF, og AGF får derved mindre støtte på udebane. DÉT er problemet. Det er håbløst konstant at bruge pengene som et argument, for der er INGEN forskel på økonomien i den tv aftale, om AGF spiller alle kampene i weekenden eller om mandagen. Det her er ikke en debat om fodbold skal vises i tv eller ej, men det er en debat omkring at det simpelthen ikke er fair, at vi AGF fans, skal have sværere ved at følge vores hold, bare fordi tv stationerne gerne vil vise AGF om mandagen.
Nu siger du godt nok at det ikke er et spørgsmålom økonomi. Jeg er dog ikke enig.
Idet at vi får mange mandags-kampe, tiltrækker kampen automatisk flere seer og opmærksomhed. (Man skal huske at der er mange ikke-GF’er der følger AGFs kampe hvis muligheden er der, samt det kan være spændende at se rundens sidste kamp for at se hvor ens eget hold ligger.) Derved får AGFs sponsorer noget mere medieopmærksomhed, hvilket kan være med til at AGF kan trække flere penge ud af dem.
Ergo – man kan ikke tage økonomien ud af ligningen når man snakker om mandags-kampe.
Derfor, jo,
Det er korrekt at man ikke kan tage økonomien helt ud af regnestykket. Men AGF er fortsat et rigtig godt “brand”, og jeg tror ikke der er den store forskel for sponsorerne. Men igen, vi vil ikke sætte fokus på pengene. Vi vil sætte fokus på, at vi fans også har ret til at blive hørt, og at vi mener der skal tages hensyn til os, der ønsker at følge De hviiie, rundt i landet…
Det lyder på dig som om man kun er en af dem der vil følge (Og følger) AGF ude og hjemme, hvis man er imod mandags-kampe. Jeg har lidt på fornemmelsen at du har sprunget dele af mit indlæg over da du læste det. :)
man har ret til sin egen mening og der er ikke noget der er rigtige og forkerte fans min mening er bare at mandags kampe er noget lort da det er svært at nå for mange mennesker. Btw tror ikke sponsorene får en skid ud af at kampen bliver vist mandag istedet for lørdag eller søndag
Overhovedet ikke Bramos. Folk må skam mene og gøre hvad de vil, og der er skam ingen sure miner herfra, hvis man ikke er imod mandagskampe, slet ikke. Men jeg synes der i disse mange debatter, har været en tendens til at folk drejer fokus fra fans til økonomi. Jovist, penge er vigtige, det ved alle med en smule fornuft og forstand på professionel fodbold. Men derfor kan man vel stadigvæk ytre sin utilfredshed med antallet af mandagskampe? De andre superligaklubber har færre mandagskampe, men de er vel ikke dårligere stillet økonomisk af den grund?
Synes udregningen af mandagskampe til AGF er ligetil:
33 kampe – 3x fck-bif – 3x AGF-fck – 3x AGF-bif = 24 mandagskampe. Sådan ser det i hvert fald ud lige nu.
Kunne egoisterne ikke tage at støtte op om det der giver AGF mest eksponering og dermed flest penge. Det gør de med mandagskampe. Hvad drejer der her sig om?
At 1000-2000 mennesker ikke kan komme ud og se hver udekamp kan sgu ikke få mit pis i kog. Det er sgu en for ubetydelig del af fansskaren…
Stop egoismen og tænk på klubben tak!
Eftersom det i den sidste ende handler om opbakningen til holdet og spillerne, har det absolut intet med egoisme at gøre, at man ikke ønsker mandagskampe.
Men Slojder. For os egoister, er det vigtigste ikke at AGF tjener flest muligt penge. Det vigtigste er at give den bedst mulige støtte på tribunen. Det skulle så gerne give bedre resultater. At klubben derved tjener flere penge er sådan set fint nok, men det må aldrig blive det der er det overordnede mål. I så fald kan du jo bare holde med Mærsk.
Nu er flere penge i klubben jo langt vigtigere end 200 mere på tribunen til en udekamp mod HB Køge…
Taget i betragtning at vi stadig er blandt de hold der har flest med på udebane kan jeg ikke se problemet i at 200 (hvis det overhoved drejer sig om så mange – det tror jeg næppe) bliver hjemme hvis der stadig kommer 500-1000. Reelt set er problemet jo også størst ved kampene i Lyngby, FCN og HB Køge (BIF og FCK kampene ligger jo om søndagen) – dvs. max 6 kampe ud af 33. Jeg tvivler på at opbakningen er så vigtig for resultaterne.
Jeg må indrømme at jeg ikke kan se problemet. Spørger du Peter Graulund er jeg også sikker på at han heller vil have 100.000 ekstra i løn end at der står 200 mere på tribunerne til udebanekampene. Det er en nobel kamp for at få fodbold tilbage om søndagen – men i en verden der lever på underholdning er det urealistisk og at opbakning er vigtigere en cool cash er jo en fed løgn at leve på. Alle experter siger jo netop at budgettet er vigtigst for om man ligger i toppen eller bunden (se blot på AGFs ringe økonomi)…
Desuden: Hvis opbakningen med 200 mand ekstra var så vigtig tror jeg aldrig AGF som klub ville acceptere at vi fik hovedparten af mandagskampene. Men det gør de!
Denne kamp mod mandagskampe er udelukkende et egoistisk tendens der gør at folk er bitre over at de ikke kan følge AGF på stadion alle dage.
[B]Og hvis opbakning var så vigtig: hvordan fanden kan FCN så stadig være i superligaen (mens AGF der normalt har DKs 3 højeste publikumssnit er rykket ned x2)…[/B]
Ang. det med FCN, så tror jeg, der er en årsag til, at FCN stortset altid har ligget og rodet i den nederste halvdel. Ved godt de har vundet bronze og 2 pokaler i træk, men de er også rigtig dygtige til at udnytte de ressourcer, de nu har.
Opbakningen er vigtigere end folk tror. Og det har vi endda flere af spillernes ord på.
Ok. Jeg vil godt medgive at opbakning og det at der kommer mange på Aarhus stadion kan være vigtigt – jeg tror bare ikke på at det gør en forskel om der kommer 1000 mennesker på udebane eller 1200…
Du kan også holde med FCN i stedet for Mærsk, hvis du synes det er federe…