En regnfyldt arena i Aarhus lagde rammerne om kampen mellem to af de største jyske klubber, AGF og FC Midtjylland. Før dagens kamp havde AGF mulighed for kæmpe sig ind i toppen med en sejr, mens midtjyderne omvendt kunne spille sig op på andenpladsen med de tre point.

Til forskel for 3-0 sejren over AC Horsens, havde Peter Sørensen valgt at give startdebut til Søren Larsen i Superligaen, der benyttede landskampspausen til at score fire mål i pokalkampen mod Blokhus, og dermed havde han skubbet Aron Johansson ud på bænken.

Midtjyderne gav bolden op, men AGF lagde presset højt, og allerede inden for de første to minutter havde hjemmeholdet presset gæsterne i bund og kom frem til to indlæg, der dog ikke fik en hvid trøje som slutadresse.

Generelt var det gæsterne, der fik lov til at køre bolden rundt i den indledende fase, mens AGF lurede på at bryde spillet og køre omstillingsspillet. Men regnvejret gjorde det svært for begge hold at få kontrol over bolden.

Efter et kvarters spil var det ved at brænde på i AGF’s felt. Midtjyderne fik held til at spille bolden rundt omkring feltet, inden en aflevering ind til en temmelig fri Tim Janssen, der via en kropsfinte helt snød Steffen Rasmussen og så havde bolden retning mod mål. Heldigvis for AGF, havde Adam Eckersley set den komme og reddede bolden på stregen i absolut sidste hundrededele sekund.

Fem minutter senere ramte AGF målet for første gang. Bolden blev erobret højt på banen, og Søren Berg så, at Søren Larsen var løbet i dybden, og efter en perfekt slået aflevering kunne Lange Larsen glide ind i bolden lige foran målmanden og fra liggende position se, at bolden gik i netmaskerne. 1-0 til hjemmeholdet.

Efter det mål sad afslutninger mere løst, og både AGF og FCM fik i de efterfølgende afslutninger, der gik snert forbi mål.

Efter 29 minutter var Graulund ved at slide sig fri på midterlinien til en friløber, men midtjydernes Izuna fik fat i Graulund, dog måtte han indkassere et gult kort for sin tackling. To minutter senere måtte Graulund lade sig udskifte med Aron Johanson. Skaden skulle eftersigende dreje sig om en træballe.

Herefter steg intensiteten drastisk. Søren Berg og Stephan Petersen tacklede igennem, og det samme gjorde et par af midtjyderne. Kolja Afriye gjorde det dog så slemt, at han måtte trække kampens andet gule kort efter 34 minutter.

AGF havde i denne fase fået mere fat i bolden og flyttet spillet langt frem. Således var det også hjemmeholdet, der fik kampens første hjørnespark. Men Martin Jørgensen servede den bold et godt stykke over hovederne på AGF’erne i feltet. AGF fik dog erobret bolden igen og holdt spillet omkring feltet, inden de til sidst blev snydt for et nyt hjørne.

Kort efter fik midtjyderne fanget AGF-bagkæden højt oppe på banen og Sylvester Igboun kunne løbe til baglinien og derfra lægge bolden skråt bagud i feltet, hvor en helt fri Tim Janssen med en inderside fik udplaceret Steffen Rasmussen i målet, efter bolden blev rettet af ved en Jerry Lucena, der i en glidende tackling forsøgte at blokere bolden. 1-1.

AGF forsøgte at svare igen på det udlignende mål. Men langskudene fra både Martin Jørgensen og Søren Berg savnede saft og kraft og var ingen problemer for Kasper Jensen i Midtjylland-målet.

I første halvlegs overtid fik Igboun kampens tredje advarelsen, da han gik alt for hårdt i ryggen på Steffen Rasmussen ved et indlæg.

Dermed endte første halvleg 1-1. En halvleg uden mange store chancer eller poleret spil, men med god intensitet og fart i spillet.

 

Anden halvleg blev startet med en endnu en AGF indskiftning. Martin Jørgensen var nødsaget til at gå ud, og ind kom i stedet Casper Sloth.

Der var ikke gået mange minutter af anden halvleg, før Håland efter pres fra Janssen rettede et indlæg af og snød Steffen Rasmussen i målet, dermed kunne bolden sejle ind og bringe gæsterne i front med 2-1.

Knapt var bolden givet op igen, før den nok engang lå i målet. AGF fik tilkæmpet sig et frispark højt oppe på banen, som blev servet til bagerste stolpe. Her dukkede Håland op og fik med hovedet spillet Lange Larsen fri foran mål, og fra sådan en position svigtede targetmanden ikke, og bragede bolden ind til 2-2.

Men her sluttede målfesten slet ikke. Stephan Petersen blev spillet fri i venstre side af banen og spurtede op ad fløjen, inden han med en perfekt aflevering fandt en helt fri Søren Larsen på midten af banen. Larsen kunne lige akkurat få en inderside på bolden foran den fremstormende målmand, og dermed var AGF igen foran, 3-2.

To minutter efter var Petersen selv tæt på at score, da Søren Berg trak ind i banen og kunne spille fløjspilleren helt fri på kanten af feltet, men hans inderside afslutning blev reddet til hjørne. Det efterfølgende hjørne havde gæsterne svært ved at cleare. Og efter yderligere et hjørne og højt pressespil, blev en høj bold fra Lucena spillet ind på Søren Berg, som tæmmede bolden med låret og i samme bevægelse lagde den op til sig selv og med et halvt liggende saksespark kanonerede han bolden over i det lange hjørne til til 4-2. Et mål der nemt kan kandidere til årets mål.

Herefter overtog gæsterne spillet og pressede AGF i bund og fik flere flere dødbolde og indkast omkring AGF’s felt, men farligheden manglede hos gæsterne og hjemmeholdet kunne relativt nemt cleare boldene.

Efter 65 minutters spil havde Aron Johansson alle muligheder for at lukke kampen endegyldigt. Søren Berg lagde et perfekt slået indlæg ind i brystkassen på Larsen, der tæmmede den ned for fødderne af den unge islænding. Desværre lå bolden til hans dårlige ben, og den blev i stedet sparket kort forbi mål.

Med små 15 minutter igen, kunne David Devdariani efter fire måneders skadespause gøre comeback for AGF, da han erstattede Stephan Petersen. Det ellers til trods for, at Larsen havde signaleret, at luften var ved at slippe op.

I kampens slutfase var markeringerne i begge forsvar noget slækkede og der dukkede flere løse chancer op i begge ender, men enten var de to keepere klar på stregen, eller også røg bolden ved siden af.

Dermed sluttede kampen uden yderligere mål.

 

Med aftenens sejr på 4-2 spillede AGF sig ind i Superligaens top 6 med 12 point i alt. Samme antal point som AC Horsens (nr 5.), SønderjyskE (nr. 7) og FC Midtjylland (nr. 8)

 

Opstillinger:

AGF

Steffen Rasmussen
Jerry Lucena – Arthur Sorin – Atle Roar Håland – Adam Eckersley
Søren Berg – Martin Jørgensen (45. min. Casper Sloth) – Kasper Povlsen – Stephan Petersen (77. min. David Devdariani)
Peter Graulund (29. min. Aron Johansson) – Søren Larsen

FCM

Kasper Jensen

Kolja Afriyie, Kristian Bak, Martin Albrechtsen, Jesper Juelsgaard

Jonas Borring (80. min Jude Nworuh), Izunna Uzochukwu (66. min. Adigun Salami), Jakob Poulsen, Rilwan Hassan (66. min. Danny Olsen)

Tim Jansssen, Sylvester Igboun.

 

Mål: AGF: Søren Larsen 23. min. (1-0), 49. min. (2-2) og 53. min. (3-2) Søren Berg 57. min. (4-2).

FCM: Tim Jansssen 38 min (1-1), Alte Roar Håland (SM 1-2) 47. min.

 

Gule kort: FCM: Kolja Afriye, Izuna Uzochukwy, Sylvester Igboun

 

Tilskuere: 8.937

 

8 KOMMENTARER

  1. Det var godtnok en våd omgang.men vi fik trods alt ikke solen i øjeme eller sad og badede i sved pga af varme…Larsen bliver kult i århus. og Berg. jeg er dybt imponeret .undskyld at jeg ikke kunne forstå da gf hentede ham.syntes at han var for gammel…undskyld S Berg

    • Larsen som statsminister, Berg som vicestatsminister, Graulund som udenrigsminister og Martino som borgmester? :P

      Det var sgu en vild kamp, men jeg må indrømme jeg blev nervøs da Håland satte den i eget net. Heldigvis var han med til at gøre det godt igen ved Larsens 2. mål, så han er tilgivet i min bog :)

      Henrik Jensen må ærgre sig over vores lottokupon lige nu: 7 rigtige i to kampe :D

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here