Et kryptisk sår på hælen har betydet, at David Devdariani har siddet ude hele efterårssæsonen, da han ikke har kunne træne med støvler på. Nu er den uortodokse offensive spiller endelig klar til kamp og i følge den normalt velorienterede avis Århus Stifstidende, så kan AGF-fansene opleve ham fra start.

Avisen plejer at overvære AGF’s træninger, og gætter på at Devdariani bliver foretrukket fra start på bekostning af Stephan Petersen, der har haft problemer med at ramme sit topniveau siden den flotte sæsonåbning mod Lyngby.

– Der er da mulighed for, at David Devdariani kan starte inde. Han har ikke kunnet træne med støvler på i lang tid, men han har trænet hårdt i lang tid og ligger faktisk foran de andre i mange af de fysiske tests, så han er bestemt i spil, Han kan gå direkte ind i startopstillingen, siger Peter Sørensen til Århus Stiftstidende.

Avisen mener ligeledes at Søren Larsen starter inde i angrebet i stedet for Aron Johannsson.


9 KOMMENTARER

  1. Hvis det kommer til at ske, synes jeg det er helt i orden.. Jeg mener i den grad Stephan har spillet sig af. Han har en lad lad attitude og han spiller mega halvhjertet synes jeg.. Han er modsætningen af Søren Berg i mine øjne – han viser altid hjerte og fight, også selvom han har en dårlig dag…

    Stephan har klart potentiale, me nytter sgu ikk noget, hvis han kun viser det pr 10. kamp…

  2. Jeg kunne ikke være mere enig – han har godt af en tur på bænken – til tider har indsatsen været pinlig. Han har troet han kunne gå på vandet efter en rigtig god præstation mod Lyngby i sæsonpremieren…. siden da, har det været mildest talt pinligt. I Horsens (til trods for en 3-0 sejr) var han også ringe…. på med Davit…..!!

  3. Jeg kan godt se pointen at lade stephan starte på bænken i aften.. Han skal nok få spilletid i aftenens kamp alligevel og jeg er ikke i tvivl om at han giver sig fuldt ud i aften, når han først kommer ind .. Det store spørgsmål for mig at se er om Jerry Lucena kan følge med FCM’s hurtige kanter .. ? jeg har min tvivl ..

  4. Synes nu også at vores modstandere har haft en finger med i spillet.
    De har været rigtigt gode til at pille Stefans største og næsten eneste våben ud af spillet. (hans hurtighed)

    Men Stefan er humør spiller – når det går godt – spiller han jo nærmest over evne. Og det modsatte når tingene ikke lykkedes.

  5. nåh efter kampen håber jeg da at folk har fået et andet indtryk af stefan.. han spillede en super kamp og ofrede sig virkelig for holdet…

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here