Blog: Der er meget at glæde sig over i fodbold-Aarhus i denne tid. Først fik AC Horsens en 3-0 øretæve på hjemmebane, da AGF lagde vejen forbi (Den gule fare min bare!). Så 5-2 pligtsejren ude over FC Blokhus og endelig kæmpepræstationen mandag aften på Aarhus Stadion, hvor FC Midtjylland blev sænket med 4-2. Den bedste kamp på Stadion i meget lang tid. Jo, vi har armene oppe, har vi. Og lad det bare blive ved det. Blot vi husker at lade fødderne blive på jorden.

Resultaterne er det vigtigste siger man. Og de er med os for tiden. Men der er andre ting at glæde sig over:
• AGF er den klub med flest tilskuere på hjemmebane indtil nu i denne sæson!
• AGF fører (lidt usædvanligt) fairplay konkurrencen!
• AGF’s (og alle vi andres) Martin Jørgensen blev månedens spiller i august og blev genudtaget til landsholdet imod Norge.
• AGF’s (og alle vi andres) Søren Berg fører superligaens topscorerliste med 6 flotte kasser indtil nu. Søren Larsen er med sine 4 mål på fjerdepladsen.
• AGF lægger afstand til bunden og ligner ikke et hold, der skal havne i suppedasen (så så Torben, husk nu fødderne…)

Og ved I hvad jeg synes der er det allervigtigste? Nej det gør I selvfølgelig ikke, men det allervigtigste er, at det igen er underholdende at komme til bold på stadion.

Det er så her jeg føler behov for at blive sur med tilbagevirkende kraft. Jeg hører til den meget store gruppe af fans, der savnede underholdning i sidste sæson. Kun i kampene imod Hvidovre 7-1, imod AB 4-3 (hvor vi endda var bagud med 1-3) og imod Skive i pokalen hvor det efter forlænget spilletid blev til en 6-3 sejr, var der underholdning på drengen. Men man skulle da også være et skarn, hvis ikke 24 mål i tre kampe kan begejstre. Og så var der pokalkampen imod FC Midtjylland, hvor AGF også spillede godt, men tabte 0-1. Resten af kampene virkede som én lang ørkenvandring, hvor spændingen manglede. Topmålet eller rettere ”bundmålet” var hjemmekampen imod Fredericia, hvor 1-0 ved Graulund i kampens start blev eneste højdepunkt. Den dag måtte spillerne lægge ryg til en fortjent pibekoncert efter kampen. Vi forventede mere.

Alt det er glemt nu. Underholdningen er tilbage på Aarhus Stadion og der kommer igen point på kontoen.

Der er mere endnu; Devdariani har fået comeback efter sin mærkelige skade, der har holdt ham ude i hele denne sæson. Og Hjalte Bo er kommet sig over sin akillesseneskade og er klar til at debutere for reserveholdet.

Man of the match
Søren Larsen blev fortjent kåret til Man of the match efter FCM-kampen. De to andre nominerede var Søren Berg og Kasper Povlsen. Det siger sig selv, at en angriber der scorer tre kasser, vækker glæde og er svær at komme udenom og derfor er kåringen på sin plads. Søren Bergs gode indsats, der blev kronet af en klassescoring, kunne under andre omstændigheder også have fortjent en MOM-kåring. I stedet må Berg i denne omgang finde sig i ”kun” at blive nomineret til månedens mål.

Kasper Povlsen
Jeg har i et tidligere blog-indlæg hævdet, at Kasper Povlsen er AGF’s største profil. Mine argumenter for det skal jeg ikke gentage her, men er I interesseret, kan I læse indlægget fra dengang. Igen leverede han en overbevisende indsats i FCM-kampen med et umenneskeligt løbearbejde, et utal af bolderobringer, driblinger der bare bliver bedre fra kamp til kamp og afleveringer varierende mellem sideskift og afleveringer i dybden. Fx den fremragende aflevering, der sendte Stephan Petersen af sted opad venstrekanten med den efterfølgende meget Stephan P’ske sprint og et indlæg, der førte til en Søren Larsen scoring. Igen en næsten fejlfri indsats af Kasper, der sagtens kunne fortjene en MOM-kåring. Men de tre Larsen-scoringer forhindrede det.

Pyh ha! Jeg bliver helt forpustet. Og jeg indrømmer gerne, at jeg glæder mig til næste weekends kamp imod HB Køge.

9 KOMMENTARER

  1. Kasper Povlsen er måske ikke den største profil, men han er ihvert fald den mest undervurdede spiller på vores hold. Men fuldstændig enig i at han er genial, og ligger og rydder meget op.

    Udover det, må jeg sige at lige nu er det en fornøjelse at arbejde sammen med en fra Brøndby´s bestyrelse, samt et utal af FCK og BIF fans. For vi har meget at glæde os over, og uha hvor skal det deles når vi har vundet………

    Godt skrevet, kunne ikke være mere enig.

    • Jeg var desværre med firmaet på tur mandag/tirsdag, så fik ikke set kampen. Det var tilgengæld sjovt at tale fodbold med kollegaerne, som kommer fra hele landet – den eneste der ikke morede sig var vores sælger, som er inde omkring bestyrelsen i Lyngby

  2. Jeg tror de næste to kampe kan blive afgørende for vores sæson: Det er jo ingen hemmelighed at vi her i byen ikke plejer at være ret gode mod den række af hold vi umiddelbart skal måle os mod, som f.eks. FCN, Horsens, Sønderjyske, AaB og SIF. Vi har fået vigtige point mod gode hold som FCM, OB og BIF, der normalt ligger i top-4, men omvendt har vi også tabt 3-1 til Sønderjyske og lidt uheldigt 2-1 til AaB (samt fået en svineheldig uafgjort i Silkeborg).

    Med andre ord er vi bestemt ikke ude af skoven endnu, men kan vi få 3 point mod Køge og igen 3 point mod FCN på hjemmebane, synes jeg vi står godt rustet ift. dette halvårs pointhøst. Så vil vi nemlig være godt halvvejs mod overlevelse efter 10 kampe, inden vi igen får et par uger med hård modstand. Derefter har vi FCK ude og OB hjemme (fynboerne har en Djiby Fall med arbejdstilladelse til den tid), og roder vi stadig rundt med 12-14 point, kan vi nemt ligge i bundkampen igen. Alle tre hold i nedrykningszonen kommer ikke op på os, men omvendt skal vi igennem midterfeltet en gang til, og det vil blive noget sværere hvis de ved der er point at hente.

    Står vi til gengæld med 18-20 point inden vi rammer midterfeltet igen vil vi stadig have et stykke ned til de bagerste, ligesom det vil give os et mentalt boost overfor de andre: Vi ved jo trods alt at en Larsen i topform havde givet os uafgjort i Aalborg, sikret sejren mod SIF og muligvis givet os mere mod Sønderjyske (den kamp så jeg dog ikke). I hvert fald er det ikke i denne sæson jeg tør regne med point mod hold som OB, FCK, FCM og til en hvis grad BIF (såfremt de får Rommedahl i gang). Hele rækken af tilbageværende modstandere for dette halvår er iøvrigt Køge, FCN, FCK, OB, Lyngby, Køge, Sønderjyske, SIF, AaB og FCK igen, sat i rækkefølge efter kampdato. Dermed kan man godt se hvilken forskel 6 point i de næste to uger kan gøre, samt de kampe hvor der bare SKAL point på kontoen.

    Ellers en god blog, som jeg er ret enig i. Første division var sgu kedeligt, men omvendt viste spillerne stor mental styrke: Bare se hvordan RFC og EfB er startet, selvom de dog hurtigt er kommet i toppen igen. Jeg tror ikke vi havner i suppedasen hvis vi får 6 point i de næste to kampe, men nu må vi se. Det er i dette halvår meget af det afgøres, da der stadig er 10 runder tilbage og vi møder midter/bundfeltet 2 gange.

  3. Først vil jeg erklære mig enig med alle ovenstående i at dette er meget velskrevet og godt observeret.
    Dernæst vil jeg stemme i og give dig fuldstændigt ret i at det er blevet underholdende at komme på stadon igen!!
    Jeg var efter det sidste år ved at forene mig med at AGF skulle til at stå for kedeligt deffensivt spil. Vi så under ER et meget offensivt AGF som tilgengæld havde store huller i forsvaret og som havde flere mangler i defensiven.
    Sidste sæson var det som om PS tog fat i det defensive spil og fik det til at fungere. Det gav nogle meget lidt seværdige kampe, men til gengæld sejre på stribe.
    Dét har sandelig forandret sig i suppen!!
    Der er kommet styr på forsvaret. Håland er trådt direkte ind på en fast plads og Sorin har grebet sin chance i midterforsvaret efter Howards skade. Dog mangler der en god stabil højre back. Lucena har gode øjeblikke (her tænker jeg især på hans oplæg til Berg) men han har brugt lang tid på at vænne sig til pladsen og er stadig ikke på plads. Nu har St Etienne lige sagt nej tak til Lars Jacobsen – gad vide om Superligaen så er god nok??

    Midtbanen er blevet VIRKELIG stabil. Med Jørgensen og Povlsen på midten er modstanderne tvunget ud på kanterne og her møder de Berg og Petersen, som efter min mening også leverer store præstationer.
    Petersen har manglet lidt i placering og afleveringerne, men mon ikke han vender tilbage?! Ellers har vi Devdariani og Nørregaard på vej i topform igen, så dér har vi dækket os ind!

    Og sidst men ikke mindst er angrebet i dén grad på plads! Vi mangler lige at få et par mål i støvlerne på Johansson (den var der næsten mod FCM), men hans løbearbejde og generelle indsats er helt i top! Han skal nok komme igang og give Graulund og Larsen kamp om pladsen!
    Man kan få helt svært ved at se hvor Sanel Kapidzic skal presses ind?

    Sagt med andre ord: Vi har et hold som har alle forudsætninger for at holde sig i midten af tabellen. Og så behøver jeg ikke medaljer eller pokaler! Forstå mig ret, det er naturligvis dem vi allesammen gerne vil se!
    Men hvis jeg kan opleve samme stemning og fightervilje hver gang jeg kommer på stadion, tager jeg aldrig hjem!!

    Nederlagene gør ikke så ondt, hvis man er vidne til at alle mand på banen har givet ALT og gjort hvad de kunne! Så er der ingen der kan forvente mere!

    FANTASTISK AT VÆRE AGF FAN!!!
    Glæder mig til hver kamp!!

  4. Enig i at der – med jævne mellemrum – bliver spillet underholdende, god fodbold og meget enig i at Kasper Povlsen er fantastisk. Det bliver sgu svært for Hjalte… Belært af historien vil jeg dog lige påpege et par ting: Sidst vi var oppe spillede vi formidabel fodbold fra sæsonens start – Krabbe(!) var nærmest landsholdsklasse – og havde efter 8 kampe 17 point. Vi har nu 12 efter 8. Mange af de spillere der mentalt kollapsede sidst er stadig i truppen – så det kan vel ikke afvises at det sker igen. Når pessimismen (og frygten) er blevet luftet, så skal det dog siges at jeg synes at der er en bedre balance på holdet end sidst – især er jeg begejstret for Håland! Derudover er det utroligt vigtigt at vi har fået andre målscorere end Graulund – Berg har lavet 6 mål efter 8 kampe – 1 flere end de 5 Nando scorede i 09/10-sæsonen. Jeg synes afgjort at formkurven er opadgående, men jeg vil gerne lige se hvordan holdet klarer sig i modgang før armene ryger helt i vejret – vi må være ærlige og sige at det har været ret meget “stolpe-ind” mod både FCM, SIF og BIF.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here