AGF’s reservehold tabte her til eftermiddag 1-3 til Silkeborg. Midtbanespilleren Hjalte Bo Nørregaard fik sin debut for aarhusianerne, ligesom klubben også testede den nigerianske angriber Kayode Thompson Abiodun.

Hjalte Bo Nørregaard spillede sin første kamp for AGF, da han fik de første 75 minutter på banen. Reserveholdstræner, Jesper Sørensen, er positiv over debuten:

– Hjalte gør det fornuftigt – også bedre og i længere tid, end jeg havde forventet. Men naturligvis kan man godt se, at han har et stykke vej endnu, siger Jesper Sørensen, som også fik prøvespilleren Kayode Abidun at se:

– Han laver nogle gode ting, og han viser, at han har speed i benene og udmærkede 1-1-færdigheder. Han havde dog generelt lidt svære betingelser, og vi vil få et bedre indtryk af ham i de kommende uger, når han er faldet bedre til, lyder det fra Jesper Sørensen til agffodbold.dk.

Jesper Sørensen mener desuden, at AGF kunne have fået e bedre resultat mod silkeborgenserne:

– Vi indkasserer et lidt unødvendigt nederlag, men vi må også respektere, at Silkeborg spiller lidt klogere end os, og fremfor alt er bedre til de ting, der afgør fodboldkampe i begge ender af banen. Vi får ikke udmøntet det spilovertag, vi har, til nok chancer, og samtidig giver nogle lette mål væk, siger AGF-træneren.

AGF’s enlige scoring blev sat ind af Casper Sloth efter 75 minutter til 2-1. Silkeborg vandt kampen 3-1. Kampreferat og -fakta kan læses på agffodbold.dk.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here